Det lørdag, en rigtig dejlig en af slagsen!
Vi har efterårsferie, god tid og hyggelige planer.
Dagen startede med rundstykker ved mormor og morfar. Hvorefter morfar og jeg var på indkøbstur i diverse byggemarkeder - han elsker det, og jeg følger tålmodig trop.
Her i løbet af eftermiddagen har drengene og jeg lavet græskarlygter - fem fine og meget forskellige græskar har vi fået lavet. Viktor og Arthur har begge været ihærdige med at skrabe kerner og kød ud af græskarrene, og jeg har lavet forskellige mønstre.
Vi er ret enige om, at vi skal have lavet et par græskar mere med (u)hyggelige ansigter, så i morgen skal vi lige have købt endnu et par græskar, som vi kan lege med.
´
Så nu kan mørket bare komme an, så vi kan få lys i lygterne...
...
Og så blev det, (endelig) mørkt
Ærgerligt, at stemningen ikke kan indfanges - faktisk har jeg mest af alt lyst til at stå derude i regnen for at kigge på lygterne og stearinlysene i vinduerne.
Efterårsferie er fuldstændig fantastisk.
I morgen venter endnu en dejlig dag med bedsteforældre - og så skal vi i køkkenet og bage lakridssmåkager, som vi kan få med på sommerhustur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar