torsdag den 9. oktober 2014

Ild ibrændeovnen og en efterårsferie inden for rækkevidde

Efterårsferien venter kærkomment lige om hjørnet, vi glæder os - faktisk så meget, at vi i den seneste uge har talt ned til fredag. Hver morgen spørger Viktor mig; "mor, glæder du dig ikke til på fredag"? 
Vi skal sådan hygge os i ferien - bage lakridssmåkager, lave græskarlygter, have bedsteforældre på besøg, og så skal vi i sommerhus med min veninde og hendes børn.
 
Uden for er det vådt og mørkt - Viktor er til spejder derude i mørket, hvor han i aften skulle lave bål og riste æbler over ilden.
Arthur ville også gerne lave bål, så vi bevægede os ud i mørket om til brændeskuret, som er fyldt til bristepunktet med brænde. Sammen fyldte vi brændekurven, og nu er der ild i brændeovnen - hyggeligt.
Vi sidder side om side i sofaen, under tæpper og med stearinlys i alle vinduer. Her er rart, og jeg tænker, at Viktor snart kommer hjem - våd, røglugtende, træt og glad.


Í foråret havde vi træfældningsdag ved mine forældre sammen med mine svigerforældre.
Farfar har kløvet alt det træ, vi dengang samlede. Det ligger så fint stablet i brændeskuret og ser så hyggeligt ud. Næsten så hyggeligt, at jeg knap "nænner" at bruge det.
 


For et øjeblik siden kom Viktor hjem. Ganske rigtigt, som jeg forudså - iført vådt regntøj, gummistøvler, med våde kinder og med duften af røg og bål hængende om sig.
Han trak for et øjeblik siden det våde tøj af, børstede tænder og sagde godnat. Han var, som jeg forventede, glad og træt. Han har haft en god aften derude i mørket sammen med de andre spejdere. Og Arthur og jeg har hygget os med vores lille bål her i stuen.


Nu ligger de side om side i køjesengen. I øjeblikket sover de arm i arm hver eneste nat. Jeg fatter ikke, de kan sove sådan fuldstændig viklet ind i hinanden, men det ser ud til, at de begge nyder det. De er heldige, at de har hinanden - de er hinandens bedste venner og de er så kærlige og omsorgsfulde over for hinanden.
Det er en stor gave at have søskende, det ved jeg fra mit eget liv, og det bekræftes jeg i, når jeg ser vores to drenge sammen.
Jeg glæder mig sådan til at have god tid til at være sammen med dem begge i næste uge. Jeg har i den sidste tid haft alt alt for travlt med arbejde, med læsning, med tanker om morfar ...  

2 kommentarer: