søndag den 29. januar 2017

Vesterhavstur i "fare"


En søndag der startede noget tidligere end ellers, da Allan rejste sig kl. 7.00. for at tage turen til Amager.

Drengene og jeg besluttede, at vi ville tage på tur til Vesterhavet, så vi pakkede tasken med luffer og strikkestrømper - fandt kikkerten frem, lavede varm kakao og kaffe til turen ... og så ringede vi lige til Allan, for at høre om han var kommet godt frem til Amager og for at fortælle, at vi ville tage en tur til havet. Vi havde  dårligt nået at afslutte, inden telefonen ringede, det var Allan, der lige ville sige, at det med Vesterhavet var en rigtig dårlig ide - ?????????????????
... for han havde bilnøglen i lommen! Aarrrrrggghhhhhhhhhh...

Efter at have talt til 477, ringede jeg til min mor, der kom os til undsætning og rykkede ud med køretøj. Så vi kom til Vesterhavet, og heldigvis for det da,for sikke en dag med sol og havskum.




 


 


Og pause i klitterne med kærnemælkshorn og snegle



 
Der er noget meditativt over at blive blæst rigtig godt i gennem - i hvert fald var det sundt oven på endnu en af de uger, hvor mange aftaler og gøremål udgjorde størstedelen af ugen.
 




 
Godt vi kom af sted
- og godt vi kom tilbage til bilen, inden solen blev borte bag tunge mørke vandskyer.

søndag den 15. januar 2017

Hverdagen ...

Vi skriver den 15. januar - det er blevet hverdag igen
oven på en dejlig jul og en skøn nytårsaften med gode venner.


Januar er ren og hvid ..
Og den startede med en hund, Alfred - den skønneste, desværre kun til låns



 Nytårsbordet






I aftes sneede det - og derfor er dagen i dag hvid og magisk


Velkommen til 2017
- hvor aktivt et år det bliver på Ylvalishule må tiden vise,
det har jeg endnu ikke taget stilling til  

torsdag den 22. december 2016

Juleferie


Det er blevet juleferie... endelig, for jeg har virkelig talt ned.
Talt ned til dage med familien, talt ned til at sove længe og slappe af. Talt ned til tid til alle de hyggelige projekter, som for de flestes vedkommende har stået i kø mellem ørerne, uden at have fundet tid og overskud til at blive ført ud i livet.
 
 
I aftes slog jeg mig ned i sofaen med baileys i mine nyindkøbte glas fra et marked i Berlin. Skønne Berlin - de seneste dages fjernsyn har primært stået på nyheder, hvor jeg forfærdet har fulgt med i opdateringerne fra Berlin. Dagen inden angrebet skrev jeg et blogindlæg om de dejlige julemarkeder i Berlin. En uge inden angrebet, stod min dejlige veninde og jeg på selvsamme julemarked, for jeg ville så gerne vise hende Gedächnische Kirche, da den rummer en fantastisk historie. Det er en sær tanke, som de sidste dage har ramt mig igen og igen... Denne gang er er virkelig ramt, for Berlin er "min" by. Den by som jeg elsker at bevæge mig rundt i, den by som jeg gennem de seneste 10 år har forbundet med frihed, ferie, familie, tid og samvær..  I aftes læste jeg blogindlægget da terroren ramte Berlin. Indlægget er skrevet af Uffe Dreesen, et velskrevet , foruroligende og tankevækkende indlæg.
 

 
Dagene inden jul skal bruges på rengøring, julehygge, indpakning af gaver
Jeg har fået juletræ i soveværelset i år, det er nyt, men rigtig hyggeligt...
Og nissen jeg købte på marked i Berlin er flyttet uden for huset.
- måske når vi at lave lidt konfekt, måske ikke?
- måske når vi at bage småkager, måske ikke?
 

I dag har vi fældet juletræ.
Traditionen tro hos mor og Birger - med traktortur.
Og det er vist mange år siden, vi har kunnet ligge på traktorens lad uden at fryse - i dag var der tilmed solskin og høj blå himmel - og vi havde kusine Dagmar med.





Det er det samme show hvert eneste år...
Det er altid mig, alle de andre venter på, da jeg ofte tager mig god tid,
(for god tid mener alle i familien), om at finde det rigtige træ.
Men efter (lang tids) søgen, lykkedes det mig også i år.





 Glæder mig til at få træet ind i stuen, og til at finde alle mine julekugler frem af gemmerne.