fredag den 27. februar 2015

Så blev der taget hul på weekenden - på allerbedste vis!


 
Weekenden er skudt i gang på den bedst tænkelige måde. Jeg har drukket, rigelige mængder, kaffe med min dejlige veninde og tidligere kollega, Lena. I "bedste småpigvenindestil har vi holdt hinanden i hånden og foreviget venskabet med fotoapparatet. Skørt, men meget meget hyggeligt og ganske opsigtsvækkende på cafeen, hvor vi måske ikke var helt så stilfærdige omkring vores lidt barnagtige fotosession foretagende. Pigen som sad ved sidebordet, troede vi tog billeder til et magasin, det gjorde vi så ikke...
 
Jeg hækler videre, og endnu et tæppe er netop blevet færdigt...Uden for spiser blåmejserne af jordnødderne, de er sky og vil absolut, til min store fortrydelse, ikke fotograferes
 


 
Drengene er ved farfar og farmor, så Allan tager sig en lur på sofaen, mens jeg finder en passende placering til min nye porcelænsfigur. Drengen synes jeg, er rigtig fin. For år tilbage, ville jeg have forsvoret, at sådan én ikke ville finde vej til mit hjem, men sådan skulle det så ikke forblive, utroligt hvad mode kan gøre ved ens meninger - tankevækkende.   
 


 
 
Foråret er på vej, det mærker, hører og dufter jeg - ikke meget måler sig med årets første buketter fra haven,  det skulle da så lige være en fredag aften med tapas for to?



 
Med ønsket om den skønneste weekend til jer der måtte læse med her

søndag den 22. februar 2015

Søndag med endnu flere hængeparier - og hygge

I dag er det søndag, en stille en af slagsen. Jeg har hængepartier, mange endda, men der er ikke det drive, der drev mig i går, så jeg tager den med ro.
Jeg slapper af, har sovet længe, læst blade, kigget på blåmejserne der uden for mit vindue ivrigt spiser af de små depoter, jeg har anbragt i magnolietræet.
Jeg drikker the, hækler et kludetæppe til soveværelset, ordner vasketøj i moderat tempo, og sammen med min mor og drengene tager jeg i skoven.
For jeg har et alvorligt hængeparti derude i skoven - sidste år fandt jeg ikke, trods udstrakt tålmodighed, et eneste gevir - nu kommer den snigende igen, gevirsygen, for det er lige omkring denne årstid jagten går ind.    


 
 

 

 


lørdag den 21. februar 2015

Hængepartier

At jeg lever med en mand med udstrakt tålmodighed, er jeg ham evigt taknemmelig for, da det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er et menneske, der har mange jern i ilden, mange gryder i kog - på en og samme tid. Jeg hitter på, hurtigere end en gris kan blinke, og der er sjældent langt fra tanke til handling - alt det, egenskaber jeg egentlig rigtig godt kan lige at besidde, men som jeg samtidig må konstatere skaber meget rod. Mange af mine, ellers ganske udemærkede, projekter bliver ikke altid fulgt helt til dørs, og mængden af ufærdige projekter kan til tider hobe sig op til ganske uoverskuelige mængder.
Da jeg i sidste uge på vores skiferie indkøbte relative store mængder af garn til kludetæpper delte Allan ikke min begejstring, og egentlig forstår jeg det godt. Han tænkte, med rette, at endnu et fint projekt ville ryge i gemmerne, fordi jeg ikke fik gjort det færdigt,  MEN sørme så, han tog fejl, de første to kludetæpper er allerede færdige.
Drengene har i dag ryddet op på deres værelser, det var også et af vores hængepartier, men nu ligger det store blå kludetæppe foran køjesengen.
 




Jeg har i dag vundet garnet op til endnu et tæppe, som jeg tænker skal have  plads på vores gulvet i soveværelset. Farven er en udefinerlig blanding af grøn, grå, blå - og jeg forestiller mig, at det kunne blive rigtig fint.
 

 
Og et par overspringshandlinger - en tur i haven efter sprøde rene vintergækker og en kop the.
Inden jeg igen fortsatte med oprydning i hængepartierne.
 
  
I dag har vi også fået has på vores vasketøjsbunke. Mængden af vasket, men ikkelagtsammentøj havde nået en umenneskelig højde, nu er det ordnet, og tøjet hænger i skabe og ligger på hylder, det føles også godt.
 

Jeg har også været i gang med at rydde op i gemmerne på mit lille bibliotek. Bøgerne har igen fundet vej til de rette hylder. Jeg har sorteret i mine magasiner og har fjernet noget af alt det, der har hobet sig op dernede. Færdig er jeg endnu ikke, men mon ikke jeg kan blive det i løbet af i morgen? - Jeg tror det.  
 
 
Også det fine nye tørklæde min dygtige svigermor har hæklet til mig, og som stort set har hængt på mig siden, jeg fik det, har fundet sin plads.
 

Og hængeparti weekenden er slet slet ikke forbi endnu - i aften skal hækles og i morgen følger mere oprydning. Jeg må snart hitte på nye ideer, med alle de gamle jeg får afsluttet :)

lørdag den 14. februar 2015

Valentinsdag

Det er Valentinsdag - i den anledning sendte drengene mig en tur på planteskolen efter tulipaner til deres kærester, Signe og Marie. Da jeg kom hjem med blomster, pakkede vi blomster og chokolade ind, hvorefter drengene hver især skrev et kort til deres kæreste. Teksten til pigerne blev den samme, Kære... Jeg håber, du har det godt og nyder vinterferien - Kærlig hilsen ..., Arthur var nu lidt træt af, at Viktor kopierede den tekst, han havde fundet på, men søskendekærligheden opstod snart igen, og sammen gik de af sted mod pigerne, som meget belejligt også er søskende.
Jeg tænker, at de er meget modige, og jeg er faktisk rigtig stolt af dem, det havde jeg ikke turdet i den alder. Heldigvis blev pigerne blev meget glade, og senere på dagen kom de sødeste kort fra pigerne retur. Egentlig er jeg ikke meget til Valentinsdag, og det er ikke noget, vi normalt gør noget særligt ud af her i huset, men i dag gav det nu alligevel rigtig god mening.    
 



Jeg fik ikke blomster i dag, og dog - for endelig er ringen fra Allan og drengene kommet, og den fine blomst kunne sættes på fingeren og indvies på Valentinsdag.  
 
 
Efter at have været på pigebesøg kom drengene hjem til varm kakao, som bedsteolde og jeg havde lavet til dem. Det havde de bestemt fortjent - de to prinser af Kollund.
 


fredag den 13. februar 2015

Kjempefine Sverige

Sparkstøtting, svenskrøde træhuse, store granskove, slanke birketræer, loppis, elge, Dalarheste - det kæreste fineste sprog - dét er Sverige!
Jeg holder meget af mange lande, men det er i Sverige, jeg finder alt det, der passer så fint til mit væsen. 
I mit næste liv vil jeg bo i Sverige. Jeg vil tale syngende svensk, bo i en rød ødegård med gamle møbler med beliggenhed i en kæmpe granskov, hvor jeg har rumpenisser, eleverfolk, skovhekse og grådværge som nærmeste naboer. Så vil jeg fiske i søerne, gå i landsbykirken som oplyses af levende lys, plukke bær og svampe, skrive historier ... - det liv, gider jeg godt leve, når jeg er færdig med alt det, jeg lige nu har gang i.
 
Vi er netop kommet hjem efter ski-ferie i Sverige - en fantastisk en af slagsen. Jeg har ikke været på ski, da jeg stadig ikke er pjattet med at stå på ski efter mit benbrud, men til næste år - måske?
"Heldigvis" var min svigerinde heller ikke på ski, så vi tog på flere køreture i området, mens børn og mænd hyggede sig på løjperne.
Noget af det meget skønne ved Sverige er deres små loppis og handwerkbutikker. På vores køretur fandt vi et lille fint væveri, som blandt andet handlede med garner til kludetæpper. Haps snaps, og så var der handlet ind til et kludetæppe... allerede samme aften slap garnet op, så dagen efter måtte vi igen besøge det fine væveri, hvorefter bagagerummet var fyldt med skønne garner til flere kludetæpper.      
 
 


På verandaen hang jeg mine nyindkøbte garner til parade, sikke fine farver, det bliver så sjovt at lave kludetæpper. Det første er allerede færdigt og nr. 2 - og 3 er under udarbejdelse.

 
På en af vores køreture besøgte vi en smuk landsbykirke - det kræver ikke meget fantasi at forestille sig kirken med de gamle lysekroner med levende lys, orgelmusik og korsang.   
 
 
 
Noget af det jeg holder allermest af ved Sverige, er selvfølgelig naturen. De store gran- og birkeskove med elve og søer kalder på eventyr, og for sådan en som mig der elsker eventyr, er de svenske skove magiske og stæk fascinerende. Jeg kan sagtens se alt det, der kribler og krabler derinde mellem træer og buske - sådan en legeplads havde været en stærk inspirationskilde. Ikke underligt, at det er i disse skove Astrid Lindgren har fundet inspirationen til de fantastiske bøger om Ronja Røverdatter, Brødrene Løvehjerte, Bulderby børnene.
 


Selvfølgelig nød jeg også synet af drengene og kusine Dagmar på ski. På toppen af løjperne var der en shelter hvor vi kunne lave bål og riste pølser. Så Rikke og jeg tog den lange vandring op af bjerget, lavede bål og serverede varme pølser med brød til vores drenge og Dagmar.
Super hyggeligt





På vores køretur så Rikke og jeg også denne fine vindfanger. Vi blev hurtigt enige om, at den kunne tage sig rigtig godt ud i vores træer hjemme i haven, så ikke langt fra tanke til handling.
I vævebutikken handlede vi ind til vindfangere, og da vi kom tilbage til hytten producerede jeg en, der kunne hænge på verandaen. Den er nu kommet med hjem, og en af de næste dage skal jeg have lavet et par stykker mere, så de kan hænge i træerne nede i vores lille skov.  

 
 


Aftenerne bød på kælketure og ild i brændeovnen