søndag den 23. november 2014

I pauserne...

Jeg har travlt - alt for travlt, - men i pauserne er der små glimt af tid til hygge
 

Vi har besøgt "en hemmelig have", hvor vi har plukket stedsegrønt til kranse.
Vi har været på gården efter æbler og pærer
 

Vi har lavet æblemarmelade og karamelcreme, som vi har fået pakket fint ind


Om en uge har jeg knap så travlt.
Det glæder jeg mig til, for der er meget "hygge", som skal indhentes.
 
Det blev så indlæg nr. 400 på bloggen - vildt!!!! 

lørdag den 15. november 2014

bloom k - et ganske særligt sted

Jeg bor i Herning, det har jeg altid gjort og jeg tænker også, at det er her, jeg skal blive gammel. 
Når jeg bor i Herning, er det primært fordi, det er her, jeg har det meste af min familie, noget jeg sætter uvurderlig stor pris på, at have tæt på mig i min hverdag.
Jeg holder meget af Herning, virkelig, ikke et ondt ord om Herning - og faktisk "stritter" det lidt på mig, når nogen omtaler Herning i nedsættende vendinger, og tro mig det sker jævnligt. I min verden kan Herning det meste, altså næsten da - for jeg må jo blankt erkende, at jeg ofte søger udenbys, når jeg skal købe tøj til mig selv eller til mine børn. I samme åndedræt vil jeg så tilføje, at vi skam har fine tøjbutikker i Herning, som jeg gerne handler i, men at det bare er mig, der er vanskelig og at udbuddet derfor ikke er så stort, hvorfor jeg altså også søger udenbys.  


Men når jeg, relativt ofte, foretager mine blomsterindkøb, søger jeg ikke udenbys, jeg bliver i Herning. For i Herning har vi skønne bloom k.
Her kan det selvfølgelig med rette tilføjes, at det igen handler om smag og behag, men bloom k rammer mig, fordi den i sit koncept er naturlig, æstetisk, nytænkende og modig. Yderligere får jeg, hver eneste gang jeg besøger butikken, en udsøgt betjening og bærer de smukkest tænkelige buketter med derfra. 



For ca. en måned siden, da jeg igen igen igen var på besøg i butikken for at forkæle mig selv med en skøn buket, inviterede Karen, butikkens søde indehaver, mig en tur med ned i butikkens kælder. I kælderen var der allerede godt gang i produktionen til dette års jul. I de inderste gemakker, var en fantastisk krans under udarbejdelse, og det var netop den, Karen syntes, jeg skulle se.


Jeg faldt svime, kransen var simpelthen et mesterstykke.
Foran mig lå det, der lignede en voluminøs præstekrave, lavet af sirligt stivede og foldede kaffefiltre.
"Den har drillet lidt, så vi har eksperimentet, men kan du se den for dig pyntet med lys og fyr?" spurgte Karen mig begejstret. - Om jeg kunne, og jeg kunne også se, at med alt det andet Karen og bloom k' øvrige piger havde gang i nede i den kælder, så ville også denne jul i bloom k blive noget ganske særligt.
Siden den dag for en måneds tid siden, er jeg ved flere lejligheder blevet inviteret til smugkig i kælderen - hver eneste gang har jeg tænkt, hvor pokker mon de piger får ideerne fra, og hvordan pokker det lykkes dem, at føre deres ideer ud i deres kreationer?
- Jeg tror, jeg kender svaret.
Ideerne kommer, fordi de piger er sindssyg dygtige til at holde sig orienteret om tiden, fordi de er tro mod bloom k' koncept, fordi de kan deres håndværk - men måske allermest fordi de kan se. Det er en kæmpe gave at kunne se ... former, farver, kompositioner - en gave som kun er de færreste beskåret.
Og så tænker jeg, at det, at de har hinanden at sparre med, og at de tør bruge hinanden, det løfter det hele og gør det til noget unikt.   


I onsdags kiggede jeg igen forbi bloom k, da jeg manglede lidt til en vase. De første opstillinger til den kommende weekends juleåbning havde fundet vej til butikken. Jeg kunne tydeligt mærke på Karen, at hun var spændt på, om de kunne nå at blive færdige med det hele til søndag, men hun var også spændt på, om det de havde fundet på, nu var "rigtigt".
Jeg var overbevist, det ER SÅ rigtigt!
Og så mærkede jeg det, jeg før omtalte, som en af styrkesiderne i bloom k. Pia overbeviste Karen om, at de nok skulle komme i mål - og kort tid efter sagde hun "i morgen der det sikkert mig, der er frustreret og tænker, om vi kan nå det hele" - "og så er det i stedet mig, der siger, at det skal vi nok" fortsatte Karen.   




I dag har butikken haft lukket, så Karen og hendes dygtige blomsterpiger, Mette, Hanne og Pia, har kunnet arbejde på at gøre klar til åbent hus arrangementet i morgen. Jeg lovede i onsdags, at jeg ville komme forbi med hjemmebag lørdag eftermiddag, så de kunne få sig et velfortjent sødt kick.
Som lovet, dukkede jeg i eftermiddags op med kage - over skulderen havde jeg mit kamera. Det med kameraet havde vi ingen aftale om, men da jeg var på vej herhjemmefra, tænkte jeg, at jeg ville vove pelsen og tage kameraet med, måske Karen havde lyst til, at jeg knipsede lidt billeder af en hektisk dag?
Tænk, jeg fik lov, at knipse løs i de skønne omgivelser. Og her kan jeg så kun beklage billedernes kvalitet, det var trist og gråt udenfor, hvilket har gjort billederne lidt uskarpe - for motiverne fejlede så absolut intet.

 
Da jeg trådte ind i butikken, blev jeg igen blæst bagover.
Karen og de øvrige bloompiger har igen formået, som de har gjort de seneste otte år her midt i november, formået at forkæle os med en ny blomsterhistorie - historien i år er primært rød - lys rød, mellem rød, mørkere rød, blodrød, bordeauxrød, postkasserød...  tilført hvidt, gråt  - helt helt tæt på og tro mod naturen.
Jeg udtrykte straks min begejstring for historien, der udspillede sig foran mine øjne - og blev mødt af "hvor er du sød, Kristina - du er altid så positiv overfor det vi laver".  - Og ja, jeg er altid positiv overfor det bloom k laver, ikke fordi jeg er generelt, er let begejstre, men fordi de piger igen igen igen har skabt en verden af noget skævt, nytænkende, modigt, smukt og helt unikt.
 
I min verden fuldstændig fortryllende smukt
 


En lille verden af; store rustikke træskiver, sikkert skåret af Karens dygtige far, fine stammer fra skoven viklet med garn og stof, små skæve grantræer, finurlige materialer som ispinde og tandstikker, liljehoveder med sølvdrys... - skæve vækster fra fjerne egne...    
"Tænk, hvor heldige vi er, at de er rejst helt herop, så vi kan få lov til at kigge på dem", siger Karen passioneret, da mit øje falder på de skæve grene med spændende kogler. 
Passionerede, det er netop det Karen, Hanne, Pia og Mette er, og det er også det, der i høj grad fascinerer mig, jeg elsker når mennesker brænder og når man kan mærke gløden og ægtheden.


Mens jeg skriver alt dette, tænder Arthur lys i stuen - han har travlt, for der er mange lys, han synes, skal tændes. Mens han tænder, sender jeg Hanne i bloom k en tanke, i kælderen hvor hun havde travlt med at binde en krans, var der midt i al arbejdsrodet et lys - "man skal tænde et lys hver dag, og sende tanker til dem man holder af" sagde hun klogt. Tænkt, at de husker at tænde levende lys i bloom k på en dag, hvor de har så travlt, det er da fint.
"Kl. 20.00 - i aften går vi hjem, sagde Karen, da jeg forlod butikken" - det er klokken meget snart, og jeg håber, at de er færdige, så de kan nå hjem og hvile sig, efter en lllaaannnnggg arbejdsuge - inden de forhåbentlig blæses bagover i morgen af begejstrede besøgende. 
Tak for, at jeg blev budt ind mit i travheden, kære Karen, Mette, Pia og Hanne - I udgør tilsammen et ganske særligt team.

Det er vigtigt for mig at få med, at dette ikke er et indlæg jeg på nogen måde, er blevet bedt om at skrive. Det er udelukkende lavet, fordi jeg har lyst til at dele min begejstring om et ganske særligt sted i min hjemby, Herning. 
 

onsdag den 12. november 2014

Lidt mere Berlin


At jeg er pjattet med Berlin, hersker der ingen tvivl om. Noget af det jeg holder så meget af ved Berlin, er de utallige udflugtsmål og seværdigheder, byen byder på. Jeg tror ikke, det er muligt, end ikke for en meget ivrig turist, at se alle seværdighederne.

De første mange gange vi besøgte Berlin, så vi udelukkende seværdighederne inde i Berlin,  og det er vi slet ikke færdige med endnu. Dog har vi, de seneste gange vi har været i Berlin, også søgt lidt ud af byen for at se andre ting.
I påsken besøgte vi Potsdam første gang, og i søndags vendte vi tilbage. Potsdam er rig på oplevelser, og er i sig selv et helt feriemål, hvor mange dage kunne bruges. 
Potsdam er hovedstaden i delstaten Brandenburg. Efter en lille times kørsel med S-eren ud af byen mod syd, når man til denne smukke smukke by.

I Potsdam besøgte vi denne gang det imponerende slot Sanssouci og parken omkring med thehuset, den botaniske have og de øvrige slotte.
 

Jeg tænker, at uanset årstiden må parken været betagende med dets utal af statuer, smukke haveanlæg, søer og ænder.
Betagende smuk var den i hvert fald i novembers klæder. 
 
 
Sanssouci var sommerslot for
Frederik Den Store (1712 - 1786)
 

Jeg ved kun ganske lidt om Frederik Den Store, men efter en smule læsning, står det mig klart, at han har været et meget interessant, vidende og talentfuldt menneske
Han studerede blandt andet musik, filosofi og fransk litteratur. Hele sit liv var Frederik den Store stærkt kulturinteresseret og forsøgte sig som både digter, historiker og komponist. Han har skrevet en del samtidshistoriske værker, fløjtesonater og (muligvis) marcher.

 
Fra 1733 var han gift med Elisabet Kristina af Braunschweig-Bevern; ægteskabet var barnløst.
Jeg tænker, at det sikkert ikke har været det store sus med Elisabeth Kristina. I hvert fald er Frederik Den Store begravet ved siden af Sanssouci med sine ni hunde, som alle har en stor gravsten, men der er ingen spor af dronningen.
 

 
Lørdag var vi på frugt- og grønt marked på Boxi
Det er altid en skøn oplevelse, at se de fine boder bugne af frugt og grøntsager - og hver eneste gang fristes jeg. Denne gang var det mest friske figner og dadler, der trak i mig. Men store smukke svampe og græskar fangede også min opmærksomhed. 
 

I gaderne omkring mine forældres lejlighed ligger hyggelige specialbutikker. I Kuchenliebe slap vi Viktor løs, så han kunne indkøbe honninger til morgenmaden.
 
 
Fra Wühlichstrasse

 

 
Fernsehturm i gråvejr  og en grå vespa
 
 
Fra Hakischer höfe
 
 
Clärchens Ballhaus og indgangen til den jødiske kirkegård