Stedet var fantastisk, intet mindre. Et beskedent sommerhus, med en beliggenhed så malerisk, som man næsten kun i drømme kan forestille sig. Sommerhuset findes i en lille skov med kig til marker, fjorden og Hanklit. Indlægget her bliver billed- og teksttungt, men sådan er det, når billeder og ord står i kø.
At vi tilmed har været særdeles heldige med vejret, gør det jo ikke mindre fantastisk
Jeg har i meget lang tid været fascineret af en kunstner, der bor på Mors. Han laver, efter min bedste overbevisning, de smukkeste kunstværker i jern, sten og bronze. Det er ingen hemmelighed, at det også trak i mig, at bo i netop dette sommerhus, da jeg hørte, at sommerhuset er nabo til kunstnerens hjem.
Skoven hvor i sommerhuset ligger, er eventyrlig, med slåede stier og små overraskelser. Rundt omkring i skoven er æstetiske kunstværker placeret, så de falder ind i naturen - smukke smukke værker....
Torsdag aften tog vi en tur til fjorden op gik op på Hanklit.
Og dernæst ledte vi efter hulsten
Mordgåden i år handlede om originale håndskrevne Beethoven noder. På forunderligvis var arkivet, hvor noderne var gemt, brudt op, - og opgaven bestod i at løse, hvem af slottets mange gæster, der havde brudt ind i arkiverne. Spændende, og (u)hyggeligt. Højriis er et rigtig eventyr slot med magisk forførende fortryllende forfald ... de små fine detaljer, farverne - jeg kan bruge utallige timer på dette sted.
Også denne gang var der begået en forbrydelse ... - et mord med en af strengene fra en cello
Fredag aften fik vi besøg af Jesper. Sammen med ham kørte vi til Ejerslev havn, hvor vi gik tur rundt om molersøen - og vi fandt endnu en geocach.
Og en tur i Jesper hus blomsterpark
ØJ hvor det lyder som en fantastisk weekend. Jeg kan godt forstå at du var så begejstret for sommerhuset og det eventyrlige, kunstner berigede landskab.
SvarSletTak for en dejlig aften. Det var så dejligt at se en lille bid verden med dine øjne.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SletJa ikke, sommerhuset og stedet deromkring, er så dejligt.
SletOg selv tak - håber, du kom godt hjem. Endnu en gang BERIGER og INSPIRERER du mig. Jeg havde dig i tankerne i dag under mødet, det hjalp på indstillingen - og gjorde mig godt i relationen -. TAK!
KNUS