lørdag den 18. januar 2014

Fastelavnsforberedelser

 
Fastelavn er en af de traditioner, vi her i huset plejer at gøre en del ud af. Jeg er, som jeg ofte skriver, velsignet med en kreativ familie, som mestrer at strikke, hækle, sy, brodere ...  - så sammen plejer vi at få skabt fine fastelavnsdragter til drengene. Tidligere dragter kan ses her & her & her
I år bliver forhåbentlig inden undtagelse. Viktor har for længe siden besluttet, hvad han vil være til fastelavn - nemlig troldmand. På Fuerte Ventura fik han så en ny idé, nemlig den, at han nu ville være Kong Neptun... I dag begyndte jeg så at rode efter billeder på nettet af Neptun, og da jeg viste dem for Viktor, synes han, ligesom jeg, at de var temmelig afklædte de havmænd, så nu er han tilbage på troldmanden - eller en konge.
 
Arthur har været langt omkring med ønskerne for årets fastelavnsdragt - Ninja, fisk, ridder, krage. I dag snakkede vi så lidt videre, og seneste udspil er, at Arthur gerne vil være en ugle. På pinterest har jeg hen over året lavet en opslagstavle med gode ideer til fastelavn - tavlen finder du her
Herunder følger en række ideer pinnet på Pinterest, som måske kan bruges, når jeg/vi skal i gang med at lave årets kostume til Arthur. 
 
 
 
 
De to ugleunger er fundet her
 
 
Jeg er helt pjattet med de hæklede vinger. Jeg ved godt, at det ikke er sådanne vinger Arthur ønsker sig, men flotte det er de. 
 
 
Denne her er godt nok også fin

 
Og denne her - "nem" og effektfuld
 
 
 
Smukke smukke masker herfra
 
Men jeg er nået frem til, at fastholder Arthur planen om uglekostumet, så køber jeg denne smukke maske til ham. Jeg har i lang tid kigget på disse fine masker, og jeg synes, hvis han vil være en ugle, at der er rigtig god mening i at investere i masken. Hvis han ikke vil, kan jeg have lidt svært ved at finde argumenterne til netop det køb
 
 
Maskerne er håndlavede, og kan købes her, og der er tilmed rigtig mange fine at vælge i mellem.
I morgen snakker Viktor og jeg videre om, hvad han gerne vil være, og så må vi se, hvilke ideer jeg kan pinne til ham.
 

2 kommentarer:

  1. Godt nok nogle flotte ugler :)

    SvarSlet
    Svar
    1. JA, de er simpelthen SÅ flotte. Glæder mig til at tage udfordringen med Arthurs ugle op.

      Slet