lørdag den 16. november 2013

Julemarkedsforberedelser 4

 
Det er dagen før dagen - i morgen er der julemarked!
 
Min svigerinde og jeg har været i gang hele dagen og aftenen. Jeg har nået at fotografere en lille smule undervejs, men det er ikke det, der har været mest tid, og desuden er det svært at tage gode billeder i det disede og grå vejr, der har været gennem hele dagen. 
 
 

I går fik jeg lavet djævlechilien færdig - den er blevet virkelig god.
 
 
Rikke, har lavet Chai m. kardemomme, kokos, nelliker, peber, vanilje, det er hun altså god til.
 

 
Jeg har skrevet et hav af etiketter til likørerne, Chai, kryddersalt, småkager mm. 
Og dernæst fik jeg skrevet på alle vores glas med gelé og marmelade - synes,. at resultatet blev vældig fint og delikat, med de sorte manillamærker og hvid skrift. Rikke har kogt gelé, og haft travlt med at hænge alle etiketterne på flasker og glas.
 
 
Æble - og rønnebær gelé skummes
 
 

Kryddersaltet i de fine krukker, som jeg er noget så tilfreds med udseendet af.
 
 
Endnu en kurvfuld med glas fyldt med tomat & chili marmelade, syltede valnødder og græskar marmelade... som mangler at blive skrevet på...
 

 
 Nu med skrift på glassene...
 
Og dernæst blev der formet, bagt og pakket sukkerkringler til den store guldmedalje.
Jeg havde vist taget munden noget fuld, da jeg i går lavede fem portioner dej. Vi fik lavet 250 sukkerkringler, Rikke og jeg, og ved fælles hjælp arbejdede vi os gennem de fire portioner af dej, den sidste er kommet i fryseren, og må ligge der en tid, for det varer noget, inden jeg lige finder lyst til at forme sukkerkringler igen
 
 
 
Jeg har lige været en tur ved bedste efter hendes sidste to dages arbejde... I en fin gammel kuffert ligger 40 håndklippede ballerinaer med de smukkeste skørter, af gamle stivede blonder fra mine og bedstes "gemmere".
Nu venter pakning af de sidste kyskager, og så er det snart sengetid, inden dagen i morgen venter.
Jeg glæder mig, og er spændt på, om publikum kan lide de ting, vi har fabrikeret.
 

5 kommentarer:

  1. Jeres produkter ser godt nok lækre ud! Djævlechilien ser rigtig spændende ud! Kryddersalt kan man aldrig få for meget af.

    Held og lykke med salget!

    SvarSlet
  2. Tak for din søde kommentar, Anita. Salget gik rigtig godt - og både djævlechilien og kryddersaltet var populært.

    Mange hilsener
    Kristina

    SvarSlet
  3. Jeres tomat og chili marmelade er jeg ret nysgerrig på - hvordan mon den smager :) Elsker alt med tomat. Hvor er i gode og sikke mange fine ting i har haft med på julemarked

    SvarSlet
    Svar
    1. Den smager simpelthen så godt. Det er min svigerinde der er "bagkvinden" til den. Den er sød og stærk på en og samme tid - super til ost eller til kød. Faktisk har vi et par glas tilbage, men du bor vist lagt væk - ikke?
      Kh. Kristina

      Slet