I slutningen af trediverne

I lørdags havde jeg samlet det meste af min familie til fødselsdag. Jeg føler mig altid så rig og privilegeret, når jeg har hele min familie omkring mig.

I silende regn styrtede min familie gennem store vandpytter mellem kaffebordet på terrassen og til teltet. Heldigvis er min familie ikke gjort af sart stof, så de tog det med smil, og heldigvis fortrak de fleste regnskyer, da det blev aften.
Det var en dejlig fødselsdag, mest af alt fordi næsten alle mine familiemedlemmer var samlet i teltet. Unge, ældre og gamle bænket side om side, og teltet proppet til bristepunktet af alt det i denne verden, som betyder så uvurderlig meget for mig.

Jeg blev begavet med så mange mange fine gaver, og jeg er glad for hver eneste af dem.
Kaj Bojesens søpapegøje. Primus så jeg nu kan sidde i det fri og lave syltetøj. Musselmalede skåle og kopper.
Min mor havde hæklet de fineste grydelapper. Af min moster fik jeg et gavekort til garn og tilmed en moster med strikkepinde klar til det projekt, jeg måtte ønske omsætte gavekortet til - sikke en gave.
Og af min faster og onkel fik jeg et maleri. Faktisk har jeg pt. tre malerier i min stue, at vælge i mellem, som kommer op og ned af væggen, og jeg er endnu ikke helt afklaret, hvilket jeg skal vælge.

Af min faster og onkel fik jeg også en løve. Min faster og jeg er begge født d.13. aug., og er begge løver. I hendes vindueskarm har hun en løve, som jeg synes er så fin, og tænk at min faster og onkel have ledt efter en lignende til mig, og at det var lykkedes dem at finde en på et loppemarked.
Her på den allersidste aften i trediverne kigger jeg på løven, som har lagt sig til hvile på stuens bogreol.
Jeg ved ikke, hvor meget der er om stjernetegn, men helt sikkert er det, at de karakteristika der gør sig gældende for stjernetegnet løven, passer rigtig godt på, hvem jeg er.
Jeg kan tilslutte mig egenskaber i min natur som udfarende, "bestemmende" og stolt - tilsat en sårbar, omsorgsfuld, retfærdighedssøgende og nærtagende side.
Det kan til tider være svært at navigere i, når de egenskaber går hånd i hånd. 

Årtiet som nu er ved vejs ende, har været et fantastisk årti...  Jeg oplever, at jeg er blevet "rigtig" voksen. Jeg er blevet beriget med to skønne børn, er blevet gift og har fået hus. Meget er faldet i "hak", og jeg er rigt menneske, som kan elske og er elsket.
Jeg glæder mig til fyrrene, til flere rynker, til mere livserfaring og til at få slebet endnu flere kanter af.

Jeg håber, at løven i reolen vil hvile trygt i mit hjem og kun brøle højt, hvis jeg bevæger mig ud på overdrev, imens jeg har travlt med at leve livet som fyrre, fed men langt fra færdig.