lørdag den 15. juni 2013

Lørdagsglimt

I går kørte min mor og jeg en tur til Århus. Først var vi på shoppetur i latinerkvarteret. Selvfølgelig gik turen forbi Lady Marmelade, og også denne gang lod jeg mig friste. Med hjem kom lidt nyt tøj til Arthur. Heldigvis faldt det nye tøj i god jord. Særligt den nye bluse fra Soft Gallery med ræven iført tennistøj er et hit.
Vi var også en tur i SMUKSAK, hvor der var mange fine sager at blive fristet af. En håndstrikket cardigan i grå uld med træknapper kom med hjem.  
 
 
Jeg har ventet på, at de sko jeg forelskede mig i, sidste gang jeg var i Århus, skulle komme på lager igen. Heldigvis var skoene netop kommet ind af døren hos Lofina. Så nu har jeg fået dem, og de var bestemt værd at vente på. Og så passer de, sjovt nok, i farven til min nymalede gang. Der er bare noget med den blå farve, som sniger sig ind på mig.
 
Efter shoppeturen besøgte vi min lillesøster, som bor på Trøjborg. Hun har ved flere lejligheder fortalt mig om en have i Risskov, som var noget så fantastisk... efter at have hørt hende fortælle om haven, slog det mig endelig - selvfølgelig, den have hun refererede til, måtte være Claus Dalbys. 
 
Så i går gik der ren nøvterøv i den. Min mor, søster og jeg gik gennem den smukke Risskov skov og fandt haven, hvor vi lurede gennem hegnet ind i Claus Dalbys have. Hold da op, jeg har altid set noget lignende. Fjernsynsudsendelserne og bøgerne lyver ikke, ved selvsyn må jeg konstatere, at den have er mageløs. 


I dag har formiddagen stået på oprydning, og på min vej fandt jeg en lille pose med knapper, drengene og jeg for en tid siden fandt i en genbrugsforretning. Nu er tinknapperne puttet i skattekisten, og de farvede knapper i knappeæsken.



Efter oprydning cyklede vi til Skærbæk sø. Hvor vi legede med svævebanen.




 
 
På cykelturen hjem kom vi forbi en mark med vilde skærmplanter. Med hjem kom en stor buket - og skønne billeder af mine drenge.





 

På vejen hjem, mødte vi på Bent. Bent er min skønne, nu desværre afdøde, veninde Margits mand. Bent mente bestemt, at jeg skulle have rabarber med hjem, da han havde alt for mange til selv at få dem brugt. Så nu har jeg lovet Bent at lave dem til marmelade og rabarbercrumble a´la Margit.
 
 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar