lørdag den 30. marts 2013

Århus

 
I dag har vi været en tur i Århus. Drengene indvilligede i at tage med på Aros. Så en tur i "Regnbuen", og kigge ud over Århus. De gange jeg har besøgt Aros, bliver jeg lige betaget af "Boy", han er "godt tænkt". Aros er bestemt en god oplevelse.
 


Vi var også en tur i Latinerkvarteret, hvor vi aflagde yndlingsbutikkerne visit. Lady Marmelade, Summerbird, Lofina, Emmerys... og på Lynfabrikken for at købe et spil, jeg skal bruge på det kommende forældremøde i min klasse.

 
Og så gik jagten ind på at finde en dinosaur eller et andet trofæ til Arthurs værelse. Det fandt vi også, men ikke en der faldt i Arthurs smag. I stedet forelskede han sig i en meget sød undulat, som til forveksling ligner en rigtig en af slagsen. Undulaten er nu "fløjet" op på lampeledningen på hans værelse, hvor den sidder rigtig fint.
 
Min svigerinde har fundet denne kvinde på Pinterest - Susana Zarco.  http://www.etsy.com/shop/lotsofloops
Jeg er meget inspireret og må vist, med kyndig assistance, i gang med hæklenålen, for de her er da godt nok skønne. Så trofæer skal Arthur nok få på værelset.
 
 
 
Domestic Hunting Trophy, Ant

Domestic Hunting Trophy, Ant

2 kommentarer:

  1. Jeg er vild med tissemyrerne :0)

    SvarSlet
  2. De er simpelthen SÅ skønne. Nu er det "bare" lige at få knækket koden, så der ud af min hæklenål kommer tissemyrer eller biller :) Rigtig dejlig dag.

    SvarSlet