lørdag den 9. februar 2013

På skovtur

Da farmor og farfar ringede og spurgte, om vi ville med på skovtur, besluttede vi at sige "ja tak" og lade vasketøjsbunken og køkkenskabsrengøring vente til senere.
Hvor var det godt, at vi valgte skovturen. Vejret var vidunderligt - frisk, klart og uden blæst.

 
Ved lågen til skoven stod farfar og farmor og ventede os - klar med kælken.
Det blev til en lang gåtur, hvor drengene nød at blive trukket afsted på kælken. Farmor og jeg larmede knap så meget som drengene, så vi så fire store krondyr. De er så fantastiske de dyr - store, smukke og majestætiske.
Igen kunne jeg mærke min "gevirsyge" rykke på sig. Hæslig sygdom, som snart bryder ud i lys lue, når kronvildtet om to måneder smider gevirerne. Så skal jeg på gevirjagt!
 


 

Fastelavnsrisene er pyntet med slik, og står nu og venter ved siden af drengenes senge. I morgen skal vi bage fastelavnsboller, det nåede vi ikke i dag - men i morgen, skal vi bestemt bage.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar