Vild løg

I morges da jeg vågnede, var jeg trist.

 

Nattens drømme, som jeg husker i spordiske brudstykker, havde arbejdet sig ind i mit hoved og sat sig fast som vemod og savn. I drømmene havde morfar kaldt på mig, og måske jeg også kaldte på ham, jeg husker det dårligt, men i hvert fald fandt vi ikke hinanden. 

Sådan har det været det meste af dagen, mit indre har kaldt og kaldt, savnet og savnet, gråden har knudret sig sammen i den øverste del af halsen.

 

Vejret indbød heldigvis til praktisk udendørs arbejde - sikke et lykketræf, så jeg forsøgte at drive nogle af triste tanker bort, mens jeg svingede malepenslerne. Og sådan er det meste dagen og aftenen gået, med tanker afløst af malearbejde, for igen at blive afløst af tanker ... der foruden har jeg sat en pokkers masse aktivitet i gang, da det lige var bedst at være i gang i dag. 

 

 

 

Efter en lang formiddag på trappestien med hvid maling, tog drengene og jeg en tur ind til mormor.

Herefter videre til Mette i Aroma, hvor jeg begejstret fortalte om de fine løgvækster, jeg havde fundet i grøftekanten i lørdags. Mette genkendte dem ud fra beskrivelsen og fortalte, at de kaldes vild løg ... og hun viste også, at de er spiselige og endda på den gode måde. Så var der ikke langt fra tanke til handling. Drengene og jeg kørte til grøftekanten og plukkede vild løg i store mængder.

 

 

Under vores plukning kom en sød ældre mand. Han boede længere nede af vejen på den modsatte side. Først blev jeg lidt forlegen, da han spurgte, og vi syntes om planterne. Jeg blev, til trods for, at planterne stod i det, jeg antog var en offentlig grøftekant lidt bekymret for, om det mon var hans. Det var det faktisk i hvert fald på en måde, for han fortalte, at det var ham og hans søn, der for 20 år siden havde medbragt frø af de vilde løg fra Nyborg strand. Se det gav jo mening, for jeg har ikke tidligere det vild løg på disse kanter. Nu havde de frø, de for længe soden have strøet, fået rigtig godt fat og bredt sig i et langt stykke langs grøftekanten. Han fortalte også, at der var to forskellige slags i grøftekanten. Vi fik en lang snak, og det endte med, at jeg fik en hel masse løgvækster med hjem, så jeg nu skal have strøet med rund hånd i bunden af haven ned mod marken, for de er super fine og tilmed enormt dekorative. Vi aftalte, at lykkedes det mig ikke at få godt gang i det med frøene, måtte jeg endelig komme igen med en spade, så vi kunne grave nogen op.  

Vi gjorde hvil i den skønneste kamilleblomstmark

 

Efter vi kom hjem, trak jeg endnu en gang i maletøjet og arbejdede ihærdigt indtil mørket ikke tillod mere maleaktivitet for i dag. Der er lang vej rundt om hele huset, men det tager form, det bliver noget så fint, og det er der jo en kæmpe motivationsfaktor i.

 

 

Inden jeg lukkede og slukkede helt for dagens udendørsaktiviteter, fik jeg bundet to buketter. En til morfar og en til mig.

Vild løgene er bundet sammen med løvefod, græs, skabiose og chokoladeblomster. Nu står den ene buket i vasen i stuen, den anden på trappen, så i morgen kører jeg en tur på kirkegården ud til morfar og fortæller ham og vild løg.