Det blev regnvejr - indehygge og fodbold

 

I aftes var jeg træt efter en lang dag med murhammer og pigsten. Kort efter, at jeg var kravlet til køjs, kom Arthur luskende, om han måtte komme under dynen? Han ikke brød som om at sove nedenunder i det voldsomme regnvejr, som hærgede udenfor. Viktor sov fra det hele, og det var godt, for der havde dårligt været plads til dem begge i sengen. Det blev en noget lang nat med ikke så meget plads og ikke så meget dyne.

Overraskende nok var jeg alligevel klar til at male hus. Faktisk trak jeg også i maletøjet, fandt pensler og maling frem, men måtte opgive ævred efter kort tid, da regnen silede ned og blev ved og ved og ved... Så dagen i dag kom primært til at foregå med indendørsaktiviteter.

Læsning, oprydning, telefonsamtaler, besøg af sigerfar ... stearinlys og afslapning.

 

 

Ved kaffetid hentede jeg min bedstemor. Hun skulle bestemt herud i dag, da jeg ved, at det kommer til at vare rigtig længe, inden hun kommer på besøg igen. På torsdag skal hun opereres. Hun skal have ny hofte, og jeg håber sådan, at det bliver godt for hende. Hun kan dårligt gå længere, hvilket langt fra er godt for hende, da hun mellem ørerne er så klar til at komme ud i livet og opleve. Hun er ikke den, der kan finde ro i at sidde stille - hun har det bedst, når hun kan gå ture, komme i kirke, tage til banko, lave dukker til genbrugsforretningen ... så at være tvunget til at leve et stille liv i lejligheden, er for hende den rene tortur. Nu skal hun altså i en alder af 90 år opereres, det er sgu sejt... - Og hvor jeg håber, ønsker og ber for, at det bliver godt for hende...

 

Vi kørte en tur på kirkegården, så hun kunne se, hvad vi i går havde udrettet. Dernæst kørte vi på landet efter nye grøntsager.

Da vi kom hjem, hastede jeg mellem bygerne en tur ud i haven efter krydderurter. Allan stod i læ under halvtaget og grillede kylling ... og således fik vi sammen i regn og rusk skabt den skønneste sommermad .

 

 

Arthur kan jeg stadig lokke til at stille op til mine fotos. Det er noget andet med Viktor, med ham skal jeg virkelig være heldig, hvis jeg skal have et skud i kassen. Så, at det stort set altid er Arthur, der er på billederne, er der altså en overordentlig god grund til.

 

 Og så var der tid til fodbold... Selvfølgelig holder vi med Island, selvfølgelig... Men jeg må da blankt erkende, at det her efter første halvleg, ser noget mørkt ud for vore islandske venner.