onsdag den 20. juli 2016

AAAhhhhhhhhhhhhhhhhhhhh, skønne Berlin!

Så ramte vi endelig Berlin igen igen igen... Drengene mener, at de nu har været her i bedstemor og bedstefars lejlighed omkring 35 gange, og jeg tror, det er sandt.
Det er, som jeg også tidligere har skrevet i mine indlæg her på bloggen, fantastisk, at vi så ofte er i Berlin. Hver gang vi skal af sted, mærker jeg drengenes glæde. For dem er Berlin lig med være-sammen-tid, ro, oplevelser, læse- og filmtid i lejligheden, Cupcakes, leg ... og jeg har det præcis på samme måde. Berlin er for mig, den storby jeg efterhånden kender bedst af alle, og den jeg færdes mest hjemmevant i ... - Jeg holder om muligt mere og mere af den by, som for mit vedkommende så absolut ikke var kærlighed ved første blik. Dertil var byen ved første øjekast for rå, vild og upoleret - alt sammen det jeg nu sætter uvurderlig stor pris på. 
Når vi kører fra motorvejen v. Pankow og efter kort tid kan se fjernsynstårnet trone over byen, falder en særlig ro over mig. Så skal der hygges og nydes max. - det slår aldrig fejl, og jeg elsker det.
 
Denne gang har vi nydt de første dage sammen med min søster og Cecilie. I går fejrede vi sammen Viktors 12-års fødselsdag. Det var hans store ønske, at dagen skulle fejres i badeparadiset Tropical Island, som ligger 60 km fra Berlin. Så i går var vi i badelandet, indtil der kunne anes svømmehud mellem drengenes tæer. 
 




 
Vandlandet er enormt - læs mere her
 

Og i dag har vi lige præcis gjort alt det, som vi er så gode til, når vi er i Berlin.
Vi har slappet af!
 
Drengene og jeg har spillet bold i parken. Jeg har været en tur ved den lille skønne boghandler på Grünbergerstrasse, hvor jeg har købt en fin bog om Berlin. I parken kravlede jeg under et af de store træer og der, mens drengene spillede bold, nød jeg bogen og lyden af Berlins puls.
 


 

Og vi har spist is, drukket kaffe, gået ture og shoppet i de små dejlige butikker på Friedrichshain. Og jeg har kastet mig over sidste bog i serien om Carl Mørck, "Den Grænseløse". Og nu er der hverken rist eller ro, inden jeg har læst den. Og vi har spist bagte kartofler med fyld på et af de mange skønne spisesteder omkring Simon Dach. Og vi har også, traditionen tro, handlet shampoo, deodoranter, creme til den store guldmedalje ved Rossmann, så når vi kommer hjem, kan depoterne atter fyldes op.   




 
 

 Tid, tid, tid ....
til
knus, kys, kærlighed
 


 
Og Arthur nu med hårelastik, fordi han ikke vil have klippet pandehår - hhhmmmpppffff!  

Cup cake Berlin - et must, når vi nu er her.
 


I morgen skal vi lidt mere ud i byen ... tænker, det bliver Zoologisk have, men nu får vi se.
Måske vi finder på noget andet? Pedalbådene i Treptower er også en mulighed ... eller den jødiske kirkegård (hvis valget er mit?).

I hvert fald skal vi hygge os.

4 kommentarer:

  1. Ih hvor jeg kender fornemmelse ��

    SvarSlet
    Svar
    1. Kæreste Hanne Lene - Har slet ikke set jer denne gang. Er i mon "hjemme"?

      Slet
  2. Hvor lyder det bare skønt! Håber I får en rigtig dejlig freie :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak, kære Nina. Og hvor ser det dejligt ud med alle dine fine projekter i din have :)

      Slet