fredag den 17. april 2015

Rejsetip Berlin nr. 5 - En "gal" dinosaur

Min onkel er bidt af en "gal" dinosaur - virkelig! Jeg tror faktisk, at jeg kan prale af at have en onkel, der ved, næsten ALT om dinosaur.
 
Det synes jeg, er ret fantastisk, men mine drenge synes, om muligt, at det er endnu mere fantastisk.
I min onkels kælder er der mange spændende ting for ikke nok med, at han er dinosaurekspert, er han også helt pjattet med sten og fossiler. Han har deltaget i udgravninger, holder foredrag og workshops på skoler og biblioteker - og så forkæler han mine drenge med de fedeste gaver - hajtænder, knogler, fossiler, dinosaurhoveder..
Da Viktor og Arthur fejrede deres 7 og 9 års fødselsdag for deres klassekammerater, inviterede vi til dinosaurjagt - det kan du læse om HER!
Så det med at være "bidt" af dinosaur, er noget min onkel Steen, har smittet os med.
 
Og når man nu er ramt, hvor heldigt er det så ikke lige, at netop Berlin rummer en af verdens mest imponerende dinosaursamlinger.
På Prenzlauer berg finder man det imponerende museum; Museum für Naturkunde. På museet kan man se en fantastisk fossil- og mineralsamling, en imponerende flot udstilling af udstoppede dyr fra vand, land og luft - en lidt bizar samling af fostre i alle stadier. Men mest berømt er museet for to spektakulære udstillinger nemlig: den største monterede dinosaur i verden, og et udsøgt eksemplar af den tidligst kendte fugl, Archaeopteryx. Museet er etableret tilbage i 1810, og er det ældste naturhistoriske museum i Tyskland.
 

 

Imponerende og overvældende er det, når man træder ind i den første af museets smukke udstillingssale. Denne rummer nemlig verdens største intakte dinosaurskelet, den uddøde Brachiosaurus brancai. WAUW!!!!
 
Vi har besøgt museet flere gange, da det er et af de steder i Berlin, drengene meget gerne kommer.
Til museet er der en ret skøn museumsbutik, hvor jeg sammen med mine drenge godt kan bruge meget tid og mange euro, for her kan man købe de fedeste dinosaur i alverdens afskygninger. Mine drenge sover hver nat med en dinosaur i fodenden af sengen, som de har erhvervet sig på museet, men sådan må det være, når man er bidt af en gal dinosaur.
Museet er absolut et eller flere besøg værd, og har man børn med til Berlin, er det nærmest et must. I hvert fald ville det være det første, af ellers mange seværdige museer i Berlin, jeg ville vælge at vise mine børn. (Pergamon museet på Museums øen er også et godt bud) 

 
 
Og når man på Prenzlauer berg, er det jo fantastisk, at den del af byen rummer flere skønne steder for og med børn.
Derfor skal mit næste rejsetip på bloggen gå til Prenzlauer berg med børn.  

 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar