Vi må da håbe. at det bliver "bedre" i morgen!

I går berettede jeg om stedmoderblomster i salaten. Blomster der gav associationer til sommer, sol og varme. I dag vågnede vi, som det meste af det danske land, op til en verden indhyllet i hvidt. Indrømmet, jeg blev ret ærgerlig. Nu gik det lige så godt med alle de fine forårstegn i form af hyacinterne på trappen, lange grønne tulipan-/vibeægs-/narcisse- og påskeliljestængler i haven. Magnolietræet der står i knop og sådan kunne jeg blive ved.
At det hvide drys med vedvarende styrke og intensitet tog til formiddagen i gennem, gjorde om muligt, det hele endnu mere "surt".
Okay, måske blev min irritation af sneen forstærket af, at svigermor og jeg klogligt besluttede os for ikke at kaste os ud i snesølet og sætte kurs mod Skive for at indkøbe garn til en islænderstrik til Viktor. Så formiddagen tilbragte jeg med (tiltrængt) rengøring på køkkenhylderne, men jo ikke lige det, jeg havde sat næsen op efter..
Heldigvis, til min store fornøjelse, var eftermiddagen rig på tøvejr og gode oplevelser. Vi fik købt, godt nok ikke i Skive, garn til Viktors nye trøje, den bliver med garanti flot. Aftenen bød på besøg ved gode venner og deres lille datter Sofia, så nu er jeg tanket op, trods hvid start på dagen, - og så kan foråret godt vende tilbage. Jeg vil grådigt stå og vente med fluepapir, så jeg kan opsnappe alle tegn. Jeg trænger, trænger til grønt, til solstråler, til drivhus- og haveliv... !!!!