tirsdag den 31. marts 2015

Vi må da håbe. at det bliver "bedre" i morgen!


I går berettede jeg om stedmoderblomster i salaten. Blomster der gav associationer til sommer, sol og varme. I dag vågnede vi, som det meste af det danske land, op til en verden indhyllet i hvidt. Indrømmet, jeg blev ret ærgerlig. Nu gik det lige så godt med alle de fine forårstegn i form af hyacinterne på trappen, lange grønne tulipan-/vibeægs-/narcisse- og påskeliljestængler i haven. Magnolietræet der står i knop og sådan kunne jeg blive ved.
At det hvide drys med vedvarende styrke og intensitet tog til formiddagen i gennem, gjorde om muligt, det hele endnu mere "surt".
Okay, måske blev min irritation af sneen forstærket af, at svigermor og jeg klogligt besluttede os for ikke at kaste os ud i snesølet og sætte kurs mod Skive for at indkøbe garn til en islænderstrik til Viktor. Så formiddagen tilbragte jeg med (tiltrængt) rengøring på køkkenhylderne, men jo ikke lige det, jeg havde sat næsen op efter..
Heldigvis, til min store fornøjelse, var eftermiddagen rig på tøvejr og gode oplevelser. Vi fik købt, godt nok ikke i Skive, garn til Viktors nye trøje, den bliver med garanti flot. Aftenen bød på besøg ved gode venner og deres lille datter Sofia, så nu er jeg tanket op, trods hvid start på dagen, - og så kan foråret godt vende tilbage. Jeg vil grådigt stå og vente med fluepapir, så jeg kan opsnappe alle tegn. Jeg trænger, trænger til grønt, til solstråler, til drivhus- og haveliv... !!!!

2 kommentarer:

  1. Kære Kristina

    Har lige fået læst tilbage på bloggen og glæder mig meget over at se hvor meget i hygger. Hos os har vi også hygget men jeg synes påsken er suset afsted med alt det meget vi har skullet nå. Lige om lidt er det slut for i år, men tror du ikke vi kan finde en anden forårsdag at mødes?

    Videre god påske til jer allesammen.

    SvarSlet
  2. Kæreste Marina - dejligt, at I har haft en skøn påske.... Også her er dagene gået alt alt for hurtigt, men godt :)
    Lad os snart mødes - faktisk har jeg ikke så voldsomt travlt i den kommende periode, så det må kunne lade sig gøre. Måske du har lyst til at komme en tur med ud og se "Det lille gartneri" ved Ry? Kæmpe påskekram til dig.

    SvarSlet