lørdag den 14. februar 2015

Valentinsdag

Det er Valentinsdag - i den anledning sendte drengene mig en tur på planteskolen efter tulipaner til deres kærester, Signe og Marie. Da jeg kom hjem med blomster, pakkede vi blomster og chokolade ind, hvorefter drengene hver især skrev et kort til deres kæreste. Teksten til pigerne blev den samme, Kære... Jeg håber, du har det godt og nyder vinterferien - Kærlig hilsen ..., Arthur var nu lidt træt af, at Viktor kopierede den tekst, han havde fundet på, men søskendekærligheden opstod snart igen, og sammen gik de af sted mod pigerne, som meget belejligt også er søskende.
Jeg tænker, at de er meget modige, og jeg er faktisk rigtig stolt af dem, det havde jeg ikke turdet i den alder. Heldigvis blev pigerne blev meget glade, og senere på dagen kom de sødeste kort fra pigerne retur. Egentlig er jeg ikke meget til Valentinsdag, og det er ikke noget, vi normalt gør noget særligt ud af her i huset, men i dag gav det nu alligevel rigtig god mening.    
 



Jeg fik ikke blomster i dag, og dog - for endelig er ringen fra Allan og drengene kommet, og den fine blomst kunne sættes på fingeren og indvies på Valentinsdag.  
 
 
Efter at have været på pigebesøg kom drengene hjem til varm kakao, som bedsteolde og jeg havde lavet til dem. Det havde de bestemt fortjent - de to prinser af Kollund.
 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar