fredag den 13. februar 2015

Kjempefine Sverige

Sparkstøtting, svenskrøde træhuse, store granskove, slanke birketræer, loppis, elge, Dalarheste - det kæreste fineste sprog - dét er Sverige!
Jeg holder meget af mange lande, men det er i Sverige, jeg finder alt det, der passer så fint til mit væsen. 
I mit næste liv vil jeg bo i Sverige. Jeg vil tale syngende svensk, bo i en rød ødegård med gamle møbler med beliggenhed i en kæmpe granskov, hvor jeg har rumpenisser, eleverfolk, skovhekse og grådværge som nærmeste naboer. Så vil jeg fiske i søerne, gå i landsbykirken som oplyses af levende lys, plukke bær og svampe, skrive historier ... - det liv, gider jeg godt leve, når jeg er færdig med alt det, jeg lige nu har gang i.
 
Vi er netop kommet hjem efter ski-ferie i Sverige - en fantastisk en af slagsen. Jeg har ikke været på ski, da jeg stadig ikke er pjattet med at stå på ski efter mit benbrud, men til næste år - måske?
"Heldigvis" var min svigerinde heller ikke på ski, så vi tog på flere køreture i området, mens børn og mænd hyggede sig på løjperne.
Noget af det meget skønne ved Sverige er deres små loppis og handwerkbutikker. På vores køretur fandt vi et lille fint væveri, som blandt andet handlede med garner til kludetæpper. Haps snaps, og så var der handlet ind til et kludetæppe... allerede samme aften slap garnet op, så dagen efter måtte vi igen besøge det fine væveri, hvorefter bagagerummet var fyldt med skønne garner til flere kludetæpper.      
 
 


På verandaen hang jeg mine nyindkøbte garner til parade, sikke fine farver, det bliver så sjovt at lave kludetæpper. Det første er allerede færdigt og nr. 2 - og 3 er under udarbejdelse.

 
På en af vores køreture besøgte vi en smuk landsbykirke - det kræver ikke meget fantasi at forestille sig kirken med de gamle lysekroner med levende lys, orgelmusik og korsang.   
 
 
 
Noget af det jeg holder allermest af ved Sverige, er selvfølgelig naturen. De store gran- og birkeskove med elve og søer kalder på eventyr, og for sådan en som mig der elsker eventyr, er de svenske skove magiske og stæk fascinerende. Jeg kan sagtens se alt det, der kribler og krabler derinde mellem træer og buske - sådan en legeplads havde været en stærk inspirationskilde. Ikke underligt, at det er i disse skove Astrid Lindgren har fundet inspirationen til de fantastiske bøger om Ronja Røverdatter, Brødrene Løvehjerte, Bulderby børnene.
 


Selvfølgelig nød jeg også synet af drengene og kusine Dagmar på ski. På toppen af løjperne var der en shelter hvor vi kunne lave bål og riste pølser. Så Rikke og jeg tog den lange vandring op af bjerget, lavede bål og serverede varme pølser med brød til vores drenge og Dagmar.
Super hyggeligt





På vores køretur så Rikke og jeg også denne fine vindfanger. Vi blev hurtigt enige om, at den kunne tage sig rigtig godt ud i vores træer hjemme i haven, så ikke langt fra tanke til handling.
I vævebutikken handlede vi ind til vindfangere, og da vi kom tilbage til hytten producerede jeg en, der kunne hænge på verandaen. Den er nu kommet med hjem, og en af de næste dage skal jeg have lavet et par stykker mere, så de kan hænge i træerne nede i vores lille skov.  

 
 


Aftenerne bød på kælketure og ild i brændeovnen

 

4 kommentarer:

  1. En helt vidunderlig skiferie, uden ski under vores fødder. Tak for dejlige ture hist og pist i området og skøn tur i skoven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Bestemt en dejlig skiferie - også uden ski... - og tak til dig for hyggelige ture i det svenske land. KNUS

      Slet