søndag den 29. januar 2017

Vesterhavstur i "fare"


En søndag der startede noget tidligere end ellers, da Allan rejste sig kl. 7.00. for at tage turen til Amager.

Drengene og jeg besluttede, at vi ville tage på tur til Vesterhavet, så vi pakkede tasken med luffer og strikkestrømper - fandt kikkerten frem, lavede varm kakao og kaffe til turen ... og så ringede vi lige til Allan, for at høre om han var kommet godt frem til Amager og for at fortælle, at vi ville tage en tur til havet. Vi havde  dårligt nået at afslutte, inden telefonen ringede, det var Allan, der lige ville sige, at det med Vesterhavet var en rigtig dårlig ide - ?????????????????
... for han havde bilnøglen i lommen! Aarrrrrggghhhhhhhhhh...

Efter at have talt til 477, ringede jeg til min mor, der kom os til undsætning og rykkede ud med køretøj. Så vi kom til Vesterhavet, og heldigvis for det da,for sikke en dag med sol og havskum.




 


 


Og pause i klitterne med kærnemælkshorn og snegle



 
Der er noget meditativt over at blive blæst rigtig godt i gennem - i hvert fald var det sundt oven på endnu en af de uger, hvor mange aftaler og gøremål udgjorde størstedelen af ugen.
 




 
Godt vi kom af sted
- og godt vi kom tilbage til bilen, inden solen blev borte bag tunge mørke vandskyer.

2 kommentarer:

  1. Havet om vinteren er fantastisk og så giver det en energi som er noget helt særligt. Fantastisk at dine drenge stadigt gider. NYD DET.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sødeste Marina - jeg stornyder og ved godt, at det formegentligt er på lånt tid... KNUS og tanker til dig

      Slet