Der er ro i lejren. Julefrokosterne er veloverstået. Allan har været på åjagt med bedstefar, i mens har drengene og jeg hygget herhjemme med en hel dag i nattøj. Julegaverne er så småt kommet på plads, jeg har læst og drukket the. Drengene har spillet på deres nye playstation. Vi har spist småkager, set tv og bare fordrevet dagen i dag med ingen verdens ting.
Juledag var vi til julefrokost hos mine forældre, hvor vi efter endt spisning gik en lang tur i det fantastiske vejr. Flere gange på under gåturen fløj flokke af hvinende svaner over os.
Øreringene er en julegave fra min søster og Cecilie.
I dag læser jeg min nye bog om Astrid Lindgren, som jeg har fået i julegave af min mor.
Jeg er helt pjattet med Astrid Lindgren, så dejligt med nyt litteratur.
Af min moster har jeg i julegave fået et fint halsrør og pandebånd, som hun har strikket til mig. Jeg elsker hjemmelavede gaver.
Lillesøster på gåtur
Og så har jeg drukket the i dag. Af min lillebror fik jeg en herlig æske med teabreve fra Teapigs, som han har bestilt hjem fra England. Det tror jeg, at jeg kan blive svært afhængig af - i hvert fald har jeg nydt smagen af de to teer, jeg i dag har smagt.
I morgen følger billeder af flere af mine dejlige julegaver.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar