Et juletræ 2

Som skrevet, kommer her endnu et indlæg om mit juletræ.

 

Juletræet står stadig i min stue. Jeg nænner endnu ikke at pakke alle de fine kugler sammen, jeg er simpelthen nødt til at nyde synet lidt endnu og tænker, at træet får lov til at få nytårsaften med.

 

Da jeg skrev om mit juletræ forleden, slog det mig, at jeg ikke på juletræet har noget fra min mormor og morfar. Så i går, da jeg var på osetur i Silkeborg med min mor, gik jeg til antikvitetshandleren og købte en julekugle, som jeg nu tilskriver min elskede mormor og morfar. Jeg har fået penge i julegave af de to til at købe lidt til mig selv, og en julekugle er, i min verden, bestemt et godt køb. Det var lidt svært at vælge, for der var mange, men det blev en fin trompet, som skiller sig ud fra de andre trompeter jeg har på træet. Hvert eneste år køber jeg nyt pynt til træet - således også i år - hvor jeg blandt andet har købt den fine kogle.

 

  

Julekuglen nedenfor har også særstatus, da den er en af de første fire kugler, jeg fik foræret af min bedstemor og som startede min samling.

 

 

Sidste år op mod jul var jeg sammen med Therese på juletur til Nr. Vosborg gods, hvor jeg købte to fine duer til mit træ... Therese, den drønnert, købte også to, og da jeg åbnede julegaven fra hende, var den ene af duerne i pakken, den anden fik Louise. Så sidste år fløj en flok hvide duer på træet.

Det at blogge, har mange fordele... dels, at jeg får taget mange billeder og får dem systematiseret, dels at jeg bruger ordet og jævnligt gør status over mine tanker og gøremål - noget der for mig er virkelig sundt, og som på det nærmeste har en meditativ virkning. Men allerbedst er, at bloggen har givet mig nye kontakter, mange perifere, men Marina som jeg gennem det seneste år har mødtes med, er den største gave af den alle. På fødselsdagsgaven fra hende pyntede en fin hvid fugl, som nu også har bygget rede i mit juletræ ... så når pynten tages ned, flytter fuglen med i juletræskassen, så Marina også har en plads på juletræet.

 

Sidste år fabrikerede min skønne bedste og jeg en sværm af dansende ballerinaer. De første blev optegnet med kuglepen, så bedste kunne se stregerne, når hun klippede dem ud... der er nu en del blå streger på de første ballerinaer, indtil jeg overtog saksen, men egentlig er det de ballerinaer med det blå, som jeg holder allermest af, fordi de fortæller historien.

 

De af jer som fast læser med her ved, at vi ganske jævnligt besøger Berlin - jeg holder så meget af den by, og derfor har jeg selvfølgelig også købt julepynt på markederne i Berlin. Faktisk er det ganske fordelagtigt at købe julepynt der, da det ikke er nært så dyrt at investere i gamle julekugler der, som det er herhjemme. Kløverkuglen er en af de mange kugler, jeg har fundet i boderne på markedet på Boxhagener platz.

 

 

Lamettastjernen med glansbilledet er også købt i Berlin

 

 

At min bedste er dygtig, kan ingen være i tvivl om, at jeg synes..., derfor kan jeg også få lidt komplekser, når jeg skal arbejde sammen med hende. Selvfølgelig elsker jeg at kreere noget sammen med hende, og jeg suger til mig, men det kan også være svært at skabe noget, som tilnærmelsesvis kommer i nærheden at det fine, der opstår mellem hendes dygtige og kyndige hænder. For år tilbage lavede vi anemoner. Mens jeg nørkede med en enkelt, som på ingen måde ville tage sig ud som ønsket, producerede bedste den ene fine anemone efter den anden. Derfor opgav jeg på det tidpunkt crepepapiret og fandt i stedet mine perler frem og lavede nogle perleblomster. Bedste var imponeret og roste mig til skyerne... - hun er sød, perleblomsterne er også på mit træ, men ikke så synlige som bedstes anemoner, som bare er de smukkeste, uanset hvad hun siger.

 

 

Allan ryster ofte på hovedet af julekuglesamlemanien, men han synes dog, at juletræet er rigtig fint, sådan sagde han forleden, da jeg havde pyntet træet. På træet hænger også en ting som jeg har købt sammen med Allan. Da jeg fyldte fyrre sidste sommer, var vi en tur på Tåsinge, hvor det lykkedes mig at overtale Allan til et besøg i en antikvitetsforretning, en lidenskab han ikke deler med mig. I forretningen købte "vi" den gamle sølvrangle, som også er en del juletræspynten. Jeg kan rigtig godt lide, at der på juletræet, er nogle finurlige og overraskende ting med historie, og netop det synes jeg, at ranglen er.

 

 

Julegaver har jeg også fået, skønne skønne gaver, som jeg skal have fotograferet og have lagt på bloggen. Blandt gaverne var en kasse med gamle julekugler fra min bedstemor. Ingen tvivl om, hvor min kærlighed til julekugler stammer fra, for min bedste har haft rigtig mange af dem. I år har hun delt de fleste af hendes julekugler mellem alle os (6 stk.) børnebørn og min faster. Jeg er selvfølgelig glad for æsken med julekugler, meget glad endda. Men samtidig river det mig i hjertet, da jeg jo godt ved, at hun med delingen af kuglerne har konkluderet, at hun ikke længere skal have juletræ og holde jul ... det er vel også okay i en alder af 88 år, men i mig gør det ondt og fremkalder tårer gennem taknemmelige smil. 

 

Du er i sandhed et lys......

Det er sjovt
som du tænder lys
sikkert alle steder
hvor du bevæger dig

Du har en særegen evne
får alle til at lyse
hvor end du er
det ved jeg

 

Som nu
hvor du lyser i mig
fordi du ser mig
som jeg er

Få har hjerte
som du
og det er derfor......
..... du lyser

Skrevet af min smukke hjertevarme veninde Lena