"I lodret"

Dagene sniger sig af sted... ikke med hastige skridt, men stille og roligt - foruroligende stille.

Når man venter og har ondt, er dagene lange.

Jeg har ondt!  - Og jeg venter med længsel på at komme på benene igen.

 

I fredags blev jeg opereret. Ikke alt gik efter planen, desværre, men jeg tror alligevel på, at det nok skal vise sig at være det hele værd.

Heldigvis havde jeg "glemt", eller i hvert fald fortrængt, hvor ondt og langsommelig en proces det var, da jeg sidst blev opereret.

Da jeg sidst blev opereret, var jeg netop begyndt at blogge her på Ylvalishule, og jeg har i dag rejst tilbage til de indlæg, jeg dengang skrev. her!

 

Det var en hæslig tid, hvor jeg befandt mig i et smertehelvede af dimensioner, som jeg, som allerede skrevet, heldigvis har været i stand til at fortrænge. Ikke nok med, at jeg var fysisk hårdt ramt, og stort set lå på langs i tre uger, var jeg også trist, og udviklede, set i bagklogskabens klare lys, en mindre form for angst. Tristheden og de indre dæmoner drev virkelig gæk med mig.

Heldigvis er det denne gang ikke så slet som sidst, og allerede i dag kunne jeg bevæge mig over til kaffe ved genboen, langsomt - men lidt har også ret.

Og her til aften, var jeg med Arthur en tur i haven og nyde dagens sidste solstråler.

Farmor har stikket en ny trøje til Arthur. Det er hun ferm til!

Skønne farver, som Arthur er så smuk i.

I haven plukkende vi en skøn velduftende buket af krydderurterne; bronzefennikel, oregano, salvie, melisse, lavendel, mynte og dild. Arthur lavede en rede af græs og nedfaldsblade på græsplænen, som han har store forventninger om, at en fugl vil lægge æg inden for nærmeste fremtid. Jeg tænker, at den fugl vist skal hjælpes lidt på vej.

Dejligt, at komme lidt ud. Selvom benet gør herrenas, er det herligt at være "i lodret", sådan er jeg nu engang bedst tjent. For meget "i vandret" gør mig rastløs, vemodig og for mange indre dæmoner  bider sig fast i haserne på mig, hvilket jeg nægter må ske denne gang. Så jeg kigger mig om efter al den skønhed, der er omkring mig, bestræber mig indædt på, at lukke øjnene for nullemænd, stankelben og fluelort. Og samler energi til endnu flere minutter "i lodret" i morgen.