torsdag den 28. august 2014

Bange, mere bange, mest bange...

Spændt, mere spændt, mest spændt
Nervøs, mere nervøs, mest nervøs
Bange, mere bange, mest bange...
 
Pu-ha, nu er det op over, og det er godt, for hænderne ryster og maven krøller sig sammen.
I morgen skal jeg opereres. For to år siden brækkede jeg under en fodboldkamp mod mine elever begge knogler i mit venstre underben. Det medførte operation, jernstænger og en pæn mængde skruer i benet. Det har jeg bøvlet en del med, og i morgen skal en del af det så fjernes igen. Som dagen er fremskreden, har min følelsesmæssige tilstand udviklet sig fra anspændthed, til nu at have nået højder af småpanik og influenzasymptomer - hvad sker der lige for det? - ALTSÅ!!!!
 
Viktor har været til spejder, så han kunne ikke adsprede mine tanker ...men da Arthur kom hjem fra fodbold, kastede jeg mig grådigt over ham og nassede lidt på hans selskab. Han fik både snoller, højlæsning og cola, bare han ville være i nærheden.
 
 

 
 Aftenen har været lun og mild, så vi har været ude.



En god bekendt havde to blomstrede lænestole og en sofa til salg for en slik. Jeg havde egentlig besluttet at hele sættet gerne måtte være her hos os, men Allan synes ikke om ideen, så kun en enkelt stol er kommet med hjem. Synes faktisk, at den er ret skøn ude i haven.

 
Lykken er!


 

10 kommentarer:

  1. Jeg forstår dig! Er selv ret angst omkring sådan noget OP-halløj :-/ pøj pøj!! Godt det snart er overstået. I øvrigt, så er jeg VILD med den lænestol i haven - smukt og lidt eventyrligt :-) kh. Trine

    SvarSlet
    Svar
    1. Kæreste Trine - tak for hilsen.
      Er nu på den anden side, men for piv hvor gør det ondt.
      Stolen er ret skøn ude under halvtaget, og du har helt ret, den er lidt eventyrlig...
      Rigtig dejlig weekend til dig og dine.
      Kh. Kristina

      Slet
  2. Sender dig så mange varme og kærlige tanker og håber alt går godt. Det bliver en stor lettelse for dig når du er vel omme på den anden side. KRAM

    SvarSlet
    Svar
    1. TAK, sødeste veninde! Tankerne hjælper, det kan jeg mærke...
      Og sikke billeder du har taget (igen), har lige nydt dine disede mirakler - hvor er de smukke!
      KNUS - og rigtig dejlig weekend til alle i huset ved åen.

      Slet
    2. God bedring og hell med foten.

      Slet
    3. Tusinde tak, kære Silje... Benet gør ondt, men mon ikke det værste er overstået? Det håber jeg.

      Slet
  3. Pøj pøj med i morgen....

    Hvor er det sidste billede af ham bare fantastisk... og der ser bare så smukt ud hjemme ved dig på dine billeder

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Karen - tak for din hilsen:)
      Benet er opereret, så nu er det bare med at se fremad ... Pt. Gør den pænt ondt, men slet ikke set i lyset af sidste gang, så det i sig selv er positivt.
      billedet af Arthur er rigtig skønt, jeg er også selv rigtig glad for det. jeg overveje sommetider, om jeg skulle få de bedste forstørret, måske jeg skulle gøre alvor af det?
      Og tak for komplimentet med vores hjem. her er bestemt skønt, men billeder er jo taknemmelige, da de kun fremstiller dele af virkeligheden :)
      Rigtig skøn weekend til dig og dine

      Slet
  4. Kære Kristina.
    Avs det lyder ikke rart :-(.
    Dejligt at du er kommet godt på den anden side, selvom det selvfølgelig gør ondt. Jeg håber snart du er på toppen igen!
    Kh maj

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Maj
      Tak for din hilsen. Og nej, det er ikke rart og gør rigtig avs lige nu, men jeg satser på snarlig bedring.
      Rigtig dejlig weekend til dig og dine.
      Kh. Kristina

      Slet