Et godt øje til september

 

Jeg har altid haft et godt øje til efteråret - særlig september;

- hvor man kan være heldig, at sommerens varme stadig hænger ved

- hvor naturen så småt begynder at klæde sig på i gyldne nuancer

- hvor der er en særlig duft af muld,  svampe, nedfaldsblade og -frugt

- hvor strikketrøjer, tørklæder og tykke strømper er naturligt (jeg ynder at gå i det hele året)

- hvor andejagten går ind

...

 

 I dag har jeg luftet mit kamera lidt, og nu hvor billederne ruller ind på skærmen, går det for alvor op for mig, at det er blevet efterår i løbet af de par uger, jeg har opholdt mig på sofaen. Meget af det, jeg elsker ved september, har jeg fået lov til at opleve i dag.

 

Jeg har samlet krydderurter i haven, som skal i endnu en omgang djævelsk stærk chiligryde.

I går var der loppemarked i vores forsamlingshus, hvor jeg fandt denne skønne hakker, den ventede da lige på mig. Jeg forstår slet ikke, at jeg har kunnet undvære sådan et redskab, hvor er den bare fantastisk og tilmed smuk.

 

Vi har været i gårdbutikken, som lige nu bugner med lækkerier.

Og da solen gik ned - lyset blev til tusmørke, for senere at blive til mørke... da ventede vi ved søen på, at ænderne skulle komme.

Det har været en stille aften... hvor regnen lavede cirkler på søens vandoverflade. Hvor gode stemmer fra lavt talende jægere og mine drenge, blev afløst af den særlige lyd der er, når en flok af ænder nærmer sig, for igen at blive afløst af lyden af en skarp i ørefaldende fiskehejre. 
Dernæst store brag i tusmørket når skud løsnes - efterfulgt af plask på vandspejlet.
Hunde der gør... og hjemmelavet æblekage i laden med stearinlys og grønne mænd.

Er der noget at sige til, at jeg har et godt øje til september?