lørdag den 15. februar 2014

Leonardo Da Vinci - uden sidestykke!

Koldinghus, jeg har været der før, men jeg havde glemt, hvor betagende smuk og overvældende stedet er.
Allerede på afstand imponeredes jeg over den voluminøse bygning der stolt knejser sig højt hævet over byen. Vi besøgte i dag Koldinghus, Jyllands sidste kongeborg, primært for at se særudstillingen om Leonardo Da Vincis opfindelser.
 
  
 


 
Leonardo Da Vinci blev født i 1452, og var et af renæssancens største genier. Han mestrede mange forskellige discipliner; opfinder, ingeniør, skulptør, arkitekt og beskrev alt lige fra geometri, ingeniørkunst, byplanlægning til anatomi og fysik - yderligere var han en fantastisk kunstner.
 
Man siger om ham, at han var 500 år forud for sin tid. Han opfandt flyvemaskinen, ubåden og krigsmaskiner - yderligere formåede han at skabe nogle af vore i dag mest feterede kunstværker, nemlig den hemmelighedsfulde Mona Lisa, og Den sidste Nadver. Den sidste Nadver skildrer det øjeblik, hvor Jesus forkynder for hans disciple, at en af de tolv vil forråde ham. I dag blev jeg på museet klogere på teknikkerne og tankerne bag maleriet- fedt, for nu er jeg endnu skarpere næste gang jeg i min danskundervisning, skal præsentere mine elever for dette maleri. 
 
Bredden i Leonardo Da Vincis geni blev vi for alvor præsenteret for, mens vi i dag bevægede os rundt blandt hans spektakulære og fantastiske opfindelser.




Udstillingen var fantastisk - intet mindre, og at Leonardo Da Vincis opfindelser og værker gik op i en højere enhed i den fantastiske kulisse som Koldinghus er, gjorde kun oplevelsen endnu stærkere.
Udover omtalte udstilling rummer Koldinghus også andre udstillinger - meget i stå, og svær at få med videre. gik jeg,  da jeg blev præsenteret for alle de fantastiske middelalder -og renæssancekostumer som systuen på Kolding hus står bag. Det var virkelig et slaraffenland af smukke kapper, kjoler, ridderdragter, hatte ... - og det mest fantastiske, vi måtte prøve og pille ved det hele.

 
Jeg var i museumsbutikken for at efterspørge de fine mønstre. Mandag kan jeg ringe til systuen og forhøre. UUUHHH... det kribler i fingrene for at få fat i de mønstre.


En fuldstændig fantastisk dag sammen med kusine Dagmar, svoger, svigerinde og svigerforældre sluttede med Sushi og hyggeligt samvær hos Sten & Rikke.


Lige et billede af endnu flere hæklede blomster til min fasters pude, Blomsterne blev til på køreturen til og fra Kolding - glimrende beskæftigelse på køreturen.
I morgen er sidste dag i vinterferien, den skal, som alle andre dage, NYDES.
Uglevingerne til Arthurs kostume skal klippes, og så er der lllliiigggeee en antikvitetsforretning i Bredsten, vi skal have aflagt visit.

2 kommentarer:

  1. Har aldrig været I Koldinghus....men den står på ønskelisten.
    Er meget betaget af Vinci, så måske man skulle tage en tur.

    SvarSlet
    Svar
    1. Koldinghus er bestemt et besøg værd - og gør det endelig mens de huser Vinci udstillingen.
      Udstillingen er der til d. 4. maj, så det skulle give mulighed for at nå det :) Et besøg der, kan altså ikke skuffe, det lover jeg!
      Kh. Kristina

      Slet