fredag den 31. januar 2014

I børnehøjde - højere end som så

 
Viktor har været til fødselsdag hos en klassekammerat ... så Arthur har været "alene" hjemme.
Jeg er endnu ikke helt på toppen, mandeinfluenzaen sidder stadig i kroppen, så i håb om at genvinde lidt varme, fyldte jeg badekarret med varmt vand og skumbad. Det lykkedes mig at lokke Arthur med i bad. Jeg synes, det er så hyggeligt, at sidde i hver sin ende af karret og snakke - sommetider synes mine drenge heldigvis det samme, og i dag hvor storebror ikke var hjemme, havde Arthur god tid.
I over en time snakkede og sang vi - det er sjældent at vi sådan virkelig snakker i så lang tid uden forstyrrelser, og hvor var det dog vidunderligt. Lille kloge menneske han er, ham Arthur.
 
Vi kom langt omkring - først var vi gennem alle de sange, Arthur har lært i musiktimerne - heldigvis kendte jeg de fleste, og kunne hjælpe Arthur der hvor ordene slap op. Dernæst sang vi mange af de sange Arthur kunne huske fra børnehavetiden, og så lavede vi ønskekoncert, hvor vi på skift kunne bestemme en sang - vi kom vidt omkring fra Buster, til Puff og til heksetøsen Esmaralda.
Dernæst talte vi om de ting, der gør os glade ... Arthur fortalte, at han godt kunne lide de ture, hvor vi plukker blomster og bær, og spurgte hvornår vi igen kunne komme af sted? Hvor jeg dog glæder mig over, at han påskønner den aktivitet, da det er noget af det, jeg er god til.
Jeg føler ofte, jeg kommer til kort, når drengene gerne vil fortælle og involvere mig i deres spilleverden - jeg forstår det ikke og kan mærke, at min interesse for at forstå den verden er begrænset af utålmodighed og manglende engagement. Derfor glæder det mig oprigtigt, at Arthur værdsætter vores ture i naturen.
 


 
Vi snakkede også om piger, smukke Anna, som er klassens hotteste.
Tænk, han snakker om scoretricks, om at slå op, om at blive såret... Om at Anna er hende med den smukkeste krop - jeg bliver lidt forskrækket over, at min lille dreng på knap 8 år, gør sig de tanker - og samtidig nyder jeg, at blive lukket inden for i den fine, uskyldige og ærlige verden han ruller ud for mig. Han er så hudløs ærlig - og fortæller at smukke Anna ikke en gang slog op med ham, inden hun blev kæreste med hans bedste ven. - Kunne faktisk lige mærke der i badet, at jeg blev lidt gal på smukke Anna .
 
 
Vi snakkede om venner, om opførsel i skolen og om sommerferien. Hvor er jeg dog blevet klog på min "lille" dreng i dag. Hvor er barndommen dog flygtig, hvor bliver de hurtigt store vores børn, og hvor skal de dog tage stilling til mange ting - hvor jeg dog håber, at Arthur i lang tid endnu vil sidde i badekarret og gøre mig til en del af den fine verden han er i. Jeg ved, vi sidder der på lånt tid - det varer ikke længe, inden han føler sig for stor til at bade med mor.


Efter en time var vandet koldt, Allan havde hentet Viktor, og aftensmaden skulle laves. Jeg glæder mig til foråret kommer, så Arthur og jeg igen kan komme på blomsterture. Og så skal jeg have knækket koden til, hvordan jeg får lov til at komme med så langt ind i Viktors verden. Han er ikke nær så meddelsom, og blomsterture er ikke noget hit. Men han elsker at lave forsøg, spejderliv ... jeg skal nok finde nøglen.


 
Hvilket privilegium at være beriget med to drengebørn
 

4 kommentarer:

  1. Så skønt... nyd det, det bliver kun sværere jo ældre de bliver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor har du, desværre, ret Karen - det er så flygtigt og det handler virkelig om at påskønne og stornyde. Rigtig dejlig weekend til dig og dine. Kh. Kristina

      Slet
  2. Hvor er den dog fint beskrevet - din dejlige hyggestund med din dreng. Den rører ved mange mange følelser i mig.
    Åhh hvor skal man som forældre huske, at give sig tid og rum til sådanne oplevelser, der ikke kan købes for penge.
    Noget så simpelt som et badekarstur sammen, kan vise sig at være et af livets dejlige øjeblikke. Smukt og rørende.
    Brit

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Brit - Tusinde tak for din kommentar - og ja, hvor er det vigtigt, at vi giver os tid til disse stillestunder med vores børn, hvor der er tid til ord, tanker og nærvær.
      Kh. Kristina

      Slet