lørdag den 23. november 2013

Nedtælling

 
Det er weekend, og hvor jeg dog nyder det. En weekend uden de store planer, med tid til hygge, afslapning, rengøring og småjulerier.
I sidste weekend havde min absolutte yndlingsblomsterbutik, Bloom K, juleudstilling. Hver eneste år blæser indehaveren, Karen, og hendes ansatte mig bagover med deres dygtighed, nytænkning og æstetik... og det lykkedes dem til fulde at gøre det igen i år.
I smukke tusmørketoner med naturen som inspirator, har de igen fortalt de skønneste historier, denne gang med materialer af træ, kobber, snor, tråd og marmor... 
Havde jeg haft plads, havde jeg forkøbt mig i alle deres kreationer.

Jeg måtte dog begrænse mig, og valgte at denne kalendernedtællings "pæl" bare måtte med mig hjem. Den er da genial! Dag for dag, kan Viktor & Arthur, i løbet af december, trække perlekæden længere og længere ned mod "mål". Jeg er ikke til julepynt i lange baner, og holder mig helst til det enkle, til det hvide og til det hjemmelavede julepynt.
Denne er lige i "min ånd" - tilpas naturlig, finurlig og skæv.

 
Igen i dag har det været mørkt og gråt udenfor, og der er næsten håbløst, med det udstyr, jeg er i besiddelse af, at tage ordentlige billeder, hvor det dog ærgrer mig.


I sidste weekend, var jeg, som I ved, hvis I har fulgt med mig her, på julemarked. Det var en rigtig god oplevelse, og heldigvis blev der taget godt i mod alt det min svigerinde, bedste og jeg havde lavet. I løbet af ugen er kommet efterbestillinger. Derfor har jeg i dag plukket de sidste krydderurter i urtebedet, og lavet dem til endnu mere kryddersalt.
Endnu mere snaps er hældt på flasker.
- Og sammen med min genbo, Pia, er hindbærlikøren smagt, den er blevet virkelig god. Dejligt, for jeg må blankt erkende, at det bestemt ikke er alle de snapse, jeg bryggede i sommers, der falder i min smag.
 

Sidste weekend købte jeg på markedet lidt "nyt" julepynt. En stor rød julekugle, en lille grøn og en gammel chokoladefiskeform ligefrem kaldte på, at komme med mig hjem.
Sidste år ved juletid besluttede jeg mig for, at jeg kun måtte købe flere gamle julekugler, hvis de var virkelig virkelig flotte, fordi jeg efterhånden ikke længere har plads til dem på juletræet. Det løfte, jeg dengang gav mig selv, er virkelig en udfordring, for jeg er pjattet med gamle julekugler.
Jeg har næsten holdt mig i skindet - nå ja, hvis man da ser bort fra den æske, jeg har gemt i bagagerummet, fordi jeg overbeviser mig selv om, at så længe den er ude i bilen, så tæller det ikke sådan helt rigtigt.


4 kommentarer:

  1. Kan man få for mange smukke gamle glaskugler? De er svære at stå for når de ligger og frister i gengrugsbutikkens disk.
    Den glæde ved det smukke og æstetiske du udtrykker gennem dine fotografier, må klart retfærdiggøre en investering i en "efterårslinse", så du kan lege videre med dine fotografier i alt slags lys. Og den behøver ikke blive liggende i bagagerummet.

    SvarSlet
  2. Du er skøn, kære svigerinde! Jamen hermed er argumentet retfærdiggjort, både for indkøb af endnu flere julekugler og for indkøb af nu linse. - TAK for dine "vise" ord.
    Kh. Kristina

    SvarSlet
  3. Sikke en sød "nedtællingspæl" - og julekuglerne med, samler selv på dem. Det er bare det mest bedårende julepynt :D

    - Anne

    SvarSlet
  4. Kære Anne - nedtællingspælen er altså en genial ide. Dejligt, at andre også kender til julekuglesamlegenet.
    Rigtig dejlig søndag til dig og dine

    Kh. Kristina

    SvarSlet