onsdag den 9. oktober 2013

En kærlig hilsen ... til minde om...

 
I går viste jeg lidt billeder fra et af mine boards på pinterest. Også i dag vil jeg tillade mig, at låne lidt billeder fra pinterest til dette indlæg på bloggen.
På pinterest har jeg to boards, som er lavet i kærlighed og taknemmelighed til et af "mine" mennesker, som jeg desværre ikke længere kan dele det jordiske liv med. Men i mine tanker lever hun - heldigvis!
 
 
I den sidste uges tid, har Herning været hyldet ind i pink ... Margit var alt andet end pink, det eneste pink jeg kan forbinde hende med, er cansers brystkampanger - Margit havde brystkræft, sådan startede den - for senere aggressivt at brede sig og regere i de fleste af Margits organer.
 
Jeg har ved flere lejligheder omtalt Margit her på bloggen, simpelthen fordi at meget af det jeg blogger om, finder kærlighed i og ved også er affødt af mine mange år i hendes nærvær og ånd.
Margit var bestemt ikke pink, hun ville have holdt af det budskab de pinkeindbundne træer i Hernings gågade skal afspejle, men det ville så være det. Margit var til natur, til naturens farver og dens farveholdninger. Hendes hjem, et af de smukkeste jeg kender, harmonerede i sarte lyseblå, oliven grå-grønne-, brune- og grå nuancer. Plastic og pang fandt ikke vej gennem nåleøjet.
 
 
Hun var min store læremester ude i farver og former. Hun var kreativ, som jeg mener, der kun er få mennesker forundt, idet hendes store styrke lå i, at hun var en mester til at bruge øjnene.
Jeg savner hende - ofte! På disse mørke aftener, når efterårsmørket slutter tæt, og mine drenge sover i deres senge, savner jeg, at kunne køre de 2 km videre ud ad vejen ud i skoven til Margit - mit sidste efterår og vinter med Margit er i min kærlige erindring således... 
 
I skoven ville jeg blive mødt af flaksende dansende stearinlysskygger fra lygter. Jeg ville bevæge mig af den slyngende gangsti over græsplænen til trætarassen, nå huset der lå svøbt i efeu og klatre hortensia. Videre ind i gangen med kokostæppet og  de lyseblå vægge - så ville jeg hænge min tykke trøje blandt grønne regnjakker og hørforklæder og snuppe et par strømper i kurven...   
 

Jeg ville smutte over de hvidmalede knirkende og klagende gamle gulvplanker i køkkenet - for at gå videre ind i den første af de i alt tre små stuer...  I stuen ville jeg finde Margit i hørsofaen med et uldtæppe - der ville være ild i brændeovnen og et hav af stearinlys ville lyse stuerne op. Måske ville hendes mand, fordi Margit holdt så meget af små lys, have tændt det net med små lys som sirligt "henkastet" lå over stuppen af en gammel væltet rødbøg i baghaven - og mindede om et  ubetrådt eventyr. Der ville vi så sidde i hver sin ende af sofaen, og drikke den grønne the jeg havde lavet og hældt i smukke keramiske unika krus.
I stuen ville jeg føle mig tilpas og taknemmelig  - omgivet af de smukke ting, der var sluppet gennem nåleøjet - fine kranse, kurve, små naive stager, indretningsbøger, gamle hvidmalede skrammede møbler og smukke langborde   ...

 
Vi ville tale om livet - og på de dage, hvor vi kunne holde den ud - også døden.
Vi ville kigge i bøger, blade og på computeren efter inspiration til kreative sysler. Var det Søren Ryge, Agger eller Bonderøvs aften - ville vi også tænde fjernsynet, da de ville slippe gennem nåleøjet.... - hvor ikke meget andet fandt vej.  

 
  
Når aftenen var på hæld, ville jeg glad og taknemmelig over Margit fandtes, igen bevæge mig ud i skoven og køre hjem. Og på vejen hjem i gennem mørket ville en kæmpe klump i halsen få frit løb, fordi det er så forbandet, når man mærker, at et menneske man holder så meget af, snart ikke kan livet længere.
 
 
 
 
Jeg er Margit så inderligt taknemmelig over alle de værdier hun lærte mig... og jeg er så taknemmelig over, at jeg blev lukket indenfor og slap gennem hendes nåleøje.
 
 
 
Billederne er nøje udvalgt. De er Margit
- og de minder mig i den grad om et af de smukkeste mennesker i mit liv.
 
Pinterest er faktisk ret fantastisk!
Endnu en gang tak til de dygtige fotografer, der står bag disse billeder.
I hjælper mig med at holde "live" i mindet om en pokkers sej, livsglad og fantastisk veninde. 
 
 
 

14 kommentarer:

  1. Hvor er det et smukt indlæg - jeg sidder her med tårer i øjenkrogen og klump i halsen. Tak fordi jeg kunne starte denne dag så smukt.

    SvarSlet
  2. Kære Anne - tak for din hilsen... i aftes i efterårsmørket hvor stearinlys brændte - savnede jeg lige Margit så meget, at der måtte lidt ord til.
    Rigtig dejlig dag til dig.
    Kh. Kristina

    SvarSlet
  3. Kristina hvor er det smukt. De farver er jo også dig. De er i dit hjem og det et så godt at være din genbo. At kunne se lyset i dine vinduer gør mig glad.

    SvarSlet
  4. Pia, tusinde tak... både for din hilsen, dine ord og fordi DU gør mig GLAD :)
    Kærligst Kristina

    SvarSlet
  5. Jeg ved at Margit holdt meget af dig. Det er dejligt at se dit board til minde om hende. Det er også meget af dig i disse billeder. Hun var måske en god læremester, men du er så sandelig også en dygtig elev med sans for at lave de skønneste små arrangementer i dit hjem.

    SvarSlet
  6. Jeg er rørt, men også ved tanken om at det minder mig om dig. Altid Lise

    SvarSlet
  7. Kæreste Rikke - TAK!
    Og ja, du har faktisk ret... - Margit lever heldigvis videre i mig. Jeg "spørger" hende ofte til råds, og bider mig ind, at hun visker mig i øret, hvad der er "rigtig"/"forkert", hvis man da kan sige sådan om farver og former.
    Kærligst Kristina

    SvarSlet
  8. Jeg er helt tom for ord- har lige grædt, da jeg genså sømanden og juristen. men dine ord rører mig endnu dybere. Tak frodi du deler ud Kristina!
    KH Rikke Bonde

    SvarSlet
  9. Kæreste Rikke
    -Den udsendelse rammer også mig - IGEN! Det er så smuk en skildring af livet, kærlighed, skrøbelighed, tavshed, nærvær... og så minder den mig også om, den sidste tid med Margit, hvor hun heldigvis kom på Anker Fjord - et fantastisk sted!
    Tak for din hilsen. Hvor er jeg GLAD for at høre fra dig her.
    De kærligste tanker
    Kristina

    SvarSlet
  10. Så smukt du beskriver dine følelser, både i ord og billeder - virkelig rørende! Og ja, det liv det er altså en gang imellem meget tungt at bære.

    KH Karen Marie

    Ps. Tror jeg lige må finde dig på Pinterest :0)

    SvarSlet
  11. Kære Karen Marie
    Tusinde tak for din hilsen. Det har ret, en gang imellem kan livet være tungt at bære - men heldigvis hjælper ord og billeder, i hvert fald mig, når jeg skal mindes for dernæst at komme videre.
    KH. Kristina

    SvarSlet