søndag den 25. august 2013

Sensommerlykke


Det har været en herlig weekend! Fredag og lørdag har jeg været i sommerhus i Søndervig. Hvor en sød kollega og jeg arbejdede med at skrive evalueringer på vores elever. Vi nåede rigtig meget arbejde, og vi nåede også at hygge os med hinanden.
Da jeg i aftes kom hjem, ventede pakken med mine nye syltetøjsglas. Allan var sendt i byen i tro om, at han skulle hente en lille kasse med noget syltegrej til mig. Jeg burde nok, have fortalt ham, at der ikke var tale om en lille syltekasse, men nærmere en palle med 60 nye WECK glas i forskellige størrelser. - Så nu skal der syltes, henkoges, laves urtesalt og fabrikeres snaps

 
I dag fandt vi cyklerne frem og cyklede alle fire over til mine forældre. Drengene badede i søen og min elskede papfar fandt traktoren frem, så vi kunne komme på sensommertur rundt i området.
 

Og af sted gik det... Arthur og bedstefar styrede traktoren mod blåbærstedet



 Min smukke mor




Og så gik blåbærjagten ind, men vi fandt kun ganske få blåbær - i stedet fandt vi svampe både giftige og spiselige...




I hegnet fandt vi mirabeller og flotte store grønne agern, som jeg vil prøve at lave snaps på
 

Dernæst hoppede Viktor på skødet af bedstefar og kørte os på heden, hvor vi plukkede de skønneste tyttebær.






Sikke en vidunderlig søndag!
Lykken er at ligge på ladet af traktoren i Allans arm og kigge op i trætoppene.
Lykken er at have verdens bedste papfar, der sammen med Viktor styrer traktoren og se dem hygge sig.
Lykken er at have en min lillebror, der entusiastisk hopper op og ned af traktorladet og plukker svampe.
Lykken er at have en dejlig mor, der ligger på den anden ende af traktorladet med Arthur i armen, høre hende fortælle ham om guldsmeden og om en gul- og sortstribet lave.
Lykken er sensommerens lyde og dufte... - at se musvågen muse over heden - at dufte rødgranen, svampe, røn og lyng.
Hvor er jeg dog taknemmelig!


2 kommentarer:

  1. For dælen da - hvor ser det hyggeligt ud :-)

    SvarSlet
  2. - og kære Gitte, det var dælme noget SÅ hyggeligt :)

    SvarSlet