torsdag den 20. juni 2013

Forberedelser



 
Løvefod - den er noget så fin...
Jeg kender et sted, hvor planten gror i store mængder. Jeg har netop hentet en kæmpe buket, da jeg i morgen skal lave blomsterbuketter til min nabos fødselsdagsfest, og selvfølgelig skal der løvefod i buketterne, den er selvskrevet.  
 
 
Og så har jeg været i køkkenet ... jeg har bagt sukkerkringler til min nabos fødselsdagsfest. Opskriften har jeg fra min bedstemor, som har den fra hendes mor. Kringlerne smager fantastisk, og så er de tilmed fine.

Opskriften kommer her:

365g. bagemargarine
½ pund hvedemel
2 dl. piskefløde

Ingredienserne æltes godt - eller blandes i røremaskine.

Dejen rulles til lange pølser, der formes til små kringler. Kringlerne pensles med sammenpisket æg og vendes i perlesukker.

Bages v. 210 grader i ca. 8 min. (eller til de er gyldne)

Kringlerne afkøles på en rist, og må ikke puttes ikke i dåse før de er helt kolde, da de så blive bløde.



 

2 kommentarer:

  1. Min søn elsker sukker kringler - Er opskriften hemmelig eller kan du lokkes til en ?
    (Måske har du lagt opskriften ud ? Der er et stort tom mellemrum, under kringle billedet, på min skærm ?)

    SvarSlet
  2. Så er opskriften også med. Så er det bare at komme i gang med at bage til sønnen, kære Gitte.

    SvarSlet