mandag den 15. april 2013

Savner en hverdag

Det er en mærkelig tid. Jeg er stadig lock outet, jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det ville trække ud, på den måde det nu er tilfældet.
Den ene dag efter den anden går, med alt og intet... - jeg savner hverdagen. Jeg elsker ferie, men dette er på ingen måde ferie. Det er frustrerende, ikke at vide hvornår man skal på arbejde igen. Frustrerende konstant at føle sig nødsaget til at forklare (og forsvare) sit erhverv.  Og ganske rædsomt konstant at se uvidende kommentarer figurere i medier og som opdateringer på facebook.

Ikke et ord mere om lock out herfra i denne omgang. Vi bestræber os på, at dagene skal bruges fornuftigt. Så vi har haft gang i små kreative projekter og udendørs aktiviteter.


  Arthur har plukket blomster til værelset.


 
Gevirsygen hærger stadig. Så vi har i den seneste uge været på mange skovture i al slags vejr for at lede, og vi har haft heldet med os flere gange - herligt!.
 
 
Ellers hygger vi med at lave lidt til Arthus værelse. Vi har i genbrugsforretningen købt tre Bjørn Wiinblad platter, som er hængt på væggen. De er pimpet med lidt masking tapé.
 
 
Vi har hængt trofæer op ...  både nogle vi selv har fabrikeret og også de ægte at slagsen.
Et par trofæplader skal tilføres lidt maling, så i dag har vi valgt farver.
 
 
Og så er vi i gang med at lave et pom pom træ. Det bliver sjovt. Drengene og jeg fabrikerer pom pom'er der passer i farverne til den flagranke, der også er under udarbejdelse.
 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar