mandag den 25. marts 2013

Endelig tilbage - og nu er der dømt ferie

Blokstilstand... de seneste to uger har været hektiske. - Jeg har konstant følt mig bagud af dansen, - stakåndet har jeg forsøgt at overholde de aftaler, kalenderen har budt.
Dramauge på skolen, fejring af Arthurs 7 års fødselsdag, møder, møder, møder... - når jeg endelig har ramt sofaen, har jeg været for træt til at samle tankerne om blogord.
Men nu der dømt påskeferie - tiltrængt, vidunderligt og ganske uden planer. Bare nyde, hygge, og være sammen med mine kære, det er da lykke!

- Vi har været på gevirjagt i skoven.
- Vi har plukket grene og blomster til vaserne.
- Vi har bagt - kanelsnegle og safranboller.
- Jeg strikker - små fine påskeharer.
- Min søster og jeg har været i stort set samtlige genbrugsforretninger i området efter hæklede mellemlægsservietter, som skal forvandles til påskeæg.
- Min søster og jeg har fundet knapper og broderigarn.
- Vi har kigget i stofbunkerne, og nøje udvalgt de stoffer der skal bruges til en flagranke på drengenes værelser.
- Maling er indkøbt og klar til at blive smurt på væggene i vores nye kontor.

 
 

 
 

2 kommentarer:

  1. Har du fundet nogle gevirer siden sidst?

    SvarSlet
  2. UUUHHHHH..., du rammer et ømtåligt emne, kære Rikke. Men jagten er jo først lige skudt i gang, så jeg leder fortsat.
    Jeg har nu strikket en del "kaniner", nu skal jeg "bare" have dem samlet. Bedste kommer på torsdag. Jeg tænker, at det måske er noget for hende, det håber jeg i hvert fald.

    Kærligst Kristina

    SvarSlet