tirsdag den 26. marts 2013

Endnu en dejlig dag

... Stikket er trukket ud - helt ud.
Formiddagshygge med min veninde og hendes børn. Safranboller og kanelsnegle faldt i god jord - Sylvester (min venindes 2-årige søn), havde formegentlig stadig spist safranboller og kanelsnegle, hvis han havde fået lov.


Flagranken til drengenes værelse er klippet, nu skal den "bare" syes sammen. Det har været en rigtig hyggedag med the på kanden, højlæsning i køjesengen og besøg af legekammerater.


Ellers strikker jeg. Naturfarvede kvadrater som skal bruges til at lave en lille kaninfamilie.
Jeg har i aften haft besøg af min svigerinde. Hun er vaks med strikke- og hæklepinde, så endnu et par brunlige kvadrater blev færdige. Rikke har samlet den første kanin. Jeg glæder mig til at se alle de kvadrater i forskellige størrelser og farver der pt. er kreeret blive omdannet til en fin kaninfamilie.

2 kommentarer:

  1. De kaniner er så nuttede - Jeg har godt set billeder af dem inde på pinterest

    SvarSlet
  2. Kære Karen, det er lige præcis på Pinterest vi har fundet dem. Tænk, at det kan være så nemt, at fremstillede nuttede kaniner. Rigtig dejlig påske til dig og dine.

    SvarSlet