Fornyet energi....

Hvert år glædes jeg over, de første forårstegn der viser sig. - Glædes over at se de første erantis og vintergækker der insisterende bryder op af jorden. Glædes over at døgnet byder på flere lyse timer, at fuglene synger, at de fine bløde og grå gæslingerne igen pryder piletræerne.

Hvor var det dog fantastisk, da der i går var 6 grader og solen skinnede. Jeg hentede to rødkindede drenge i fritteren, de første forårstegn viser sig nu også i form af små fine fregner på Viktor og Arthurs næser. Det er en herlig tid vi går mod.

Hvert år undrer jeg mig over, at jeg kan have glemt den fornemmelse foråret sætter igang hos mig - men når den er der, ved jeg straks, at præcis sådan havde jeg det også sidste år og forrige år og...
Jeg har altid, til min mors forundring, fastholdt at skulle jeg vælge en årstid, ville det være efteråret, jeg holdt mest af - intensiteten i farver og dufte - strikketrøjer, svampeture, frugt, høj himmel...
Mmmeeennnn jeg tænker nu alligevel, at forårets lyde, lys og spiren er en værdig "konkurrent".

Allan har i går lavet de første knager af bøgegrenene - i aftes hang vi dem op på Viktors værelse.
Det ser fint ud, synes jeg. De næste knager er også klar til ophængning, og skal hænge på Arthurs "våbenvæg". - Det lyder umiddelbart lidt vildt med en "våbenvæg", men jeg tænker nu alligevel, det bliver vældig fint (og harmløst).

Og enndu et par hylder er hængt op på vores lille bibliotek. Det er formegentlig de sidste, der kan presses ind. Heldigvis er der stadig fri hyldeplads til bøger og blade på de nye hylder, så det varer lidt inden jeg igen går "tør" for plads til mine bøger.