onsdag den 6. februar 2013

... - en skrapsaks' tanker

I går var jeg så heldig at kære Marina, der skriver bloggen Badut viste Viktors fastelavnskostume fra sidste år frem, (Den Gale Hattemager). Jeg har efter at Marina viste kostumet fået anerkendende kommentarer til kostumet fra mennesker jeg ikke kender, men som har været på bloggen og kigge - tak for hver og en, jeres kommentarer glæder mig.  

Forleden drøftede jeg med en kær veninde, den forbistrede jantelov vi danskere i høj grad praktiserer.
Hun holder ligesom jeg meget af at sy og udtænke kostumer til hendes børn. Hun kan ligesom jeg lide at lave børnefødselsdage og finder på spændende temaer, hvor hun går all in.

Sidste efterår inviterede vi drengene i Viktors klasse til sørøverfest ved mine forældre. Mine forældre bor på en nedlagt landejendom, der er masser af udenomsplads, en gildesal og søer - fedt sted at fejre en drengefødselsdag. 
Jeg havde i lang tid planlagt festen... fundet sørøverkostumer til samtlige familiemedlemmer. Jeg havde lavet et løb med poster, hvor drengene der deltog i fødselsdagen, under løbet blev forvandlet til sørøvere med tatoos, tørklæde, ar, klap for øjet og sabel. Ved sidste post fik de udleveret en guldmønt. Guldmønten skulle afleveres til færgemanden alias Allan, som sejlede dem ud i søen, hvor en pirat (farfar) tog imod og sendte dem rundt på øen efter skattekisten. Da skatten var fundet kom bedstefar med traktoren og hentede drengene, som blev fragtet tilbage til gården. På ladet af traktoren lå elleve glade drenge i en stor bunke og åd snoller, mens de skrålede den sørøversang, jeg havde lært dem.
Gildesalen havde jeg pyntet med udstoppede dyr, skeletter, spildelvæv, guldmønter, gamle kister og kufferter, lanterner, udgåede træer, sildetønder, flasker med lys, sorte flagranker ...
Maden var selvfølgelig også sørøvermad - farmor havde lavet fine sørøverkager med skeletter - sodavandsflaskerne havde fået nye etikker... og fra cd afspilleren lød tonerne fra Sebatians "Skatteøen".

Da drengene i Viktors klasse kom, stod vi klar - stortset hele vores lille familie var samlet ... mine søskende, mine forældre, svigerforældre og min bedstemor - klar til at give drengene i Viktors klasse en skøn sørøverfest.
Indrømmet, jeg var sgu glad og stolt over vores værk, Viktor strålede.
Drengene der deltog ved fødselsdagen var glade.
Tre timer senere blev drengene hentet, flere af forældre gav højlydt udtryk for, at det her var svært at komme efter. En sagde, om det virkelig var nødvendigt at gøre så meget ud af det. Og hvad skulle jeg dog finde på om et år, når nu jeg havde slået et så stort brød op denne gang... så ville drengene måske forvente endnu mere næste gang.
Ved andre lejligheder når jeg har lavet fastelavnskostume, temaer i privat regi eller i skolen bliver jeg ofte mødt af mennesker der italesætter, at de ikke forstår, jeg har tid til det, jeg gør, for det har de i hvert fald ikke.
Selvfølgelig, og heldigvis!!! - er der også mange, der anerkender - men ofte står jeg tilbage med en følelse af, at mindre vel kunne have gjort det - de "trælse" bemærkninger kan være svære at ryste af.

Jeg forstår godt, at ikke alle har tid til (eller ønsker at prioritere deres tid på) at bruge utallige timer på fødselsdage eller fastelavnskostumer. Måske de har mindre ukrudt i haven, måske vasketøjsbunken ikke er rekordstor eller måske er der færre spindelvæv hos dem???  
Jeg forstår også, at det ikke er alle beskåret at have traktor, sø og gildesal til rådighed. Og jeg ved, at jeg er ualmindelig heldig, når min familie igen og igen stiller utrættelige op og støtter op om mine projekter. Men jeg forstår ikke, at det ikke er okay at gå all in, når man nu gerne vil bruge tiden på det, og prioriterer det fremfor noget andet.
Det er det her, jeg kan, jeg er god til det - og det giver mig energi. Jeg ser det ikke som et nødvendigt onde at lave fastelavnsdragter. Jeg hygger mig, og glæder mig over, at jeg er sammen med min mor, svigermor, bedstemor, svigerinde om noget vi er gode til sammen. 

Jeg tæller ikke timer, når jeg laver flagrankerne og skelletter til fødselsdagsfesten, fordi det er min passion. Jeg er ikke en mor, der er super sjov at tage med til håndboldtræning, eller bruger utallige timer på bænkene i sportshaller, spiller WII eller computerspil - det er jeg ikke god til, jeg forstår mig ikke på det. Jeg tager selvfølgelig med, hvis mine drenge ønsker det, men det er primært Allans afdeling, for det er han god til.

Tilbage til min elskede veninde - hun arrangerede den skønneste ridderfest for børnehaven. Gid jeg havde været barn i den børnehavegruppe! Hun mødte, præcis som jeg, uforståenhed overfor hendes engagement og tid i projektet. Hun blev, ligesom jeg kan blive det, ked af at blive misforstået. Vi gør ikke det her for at få ros, anerkendelse, blive feterede eller sætte andre i forlegenhed - men vi gør det, fordi vi ikke kan lade være. Og ja, selvfølgelig - bliver vi også glade for at blive rost og anerkendt for det, vi er gode til og brænder for.
Det er det, der er så fantastisk ved blogland - her er der kvinder, der brænder for at lave fastelavnskostumer, sy, strikke, lave fødselsdagstemaer og skøn mad ... - og for pokker hvor er I dygtige, og hvor jeg dog NYDER at kigge med. Nyder at blive inspireret og "misundelig" på den gode måde over alt det, I er så dygtige til.

11 kommentarer:

  1. Hej Kristina

    Jeg opdagede først din blog igår, ja det skrev jeg vidst også til dig! Men bare jeg da havde opdaget den noget! For sikke et dejligt univers dine børn vokser op i, med en mor der går all in, for det fror jeg bestemt ikke er mange forundt.

    Dit indlæg et så velskrevet og rammer utrolig præcist, synes jeg. Hvorfor er det at man altid føler man skal stå til spot, bare fordi man gør tingene anderledes end flertallet. Hvorfor kan de forældre ikke være glade på deres børns vegne, og bare synes, at det da må have været en helt fantastisk fødselsdag at være til. Faktisk sad jeg selv og øskede lidt, at jeg havde været med!

    Jeg hører nok til din kategori. Jeg går all in, ja faktisk så er det svært at stoppe når en ide først har sat sig fast! Og heldigvis for det, for hos mig gør det ikke noget at nan skal bestige vadketøjs bunkerne, eller flytte en stak fra spisebordet før man kan dække bord (at manden så er af en anden holdning, er kun godt, for ellers druknede vi nok i mit organiserede rod;-))

    Så tak for et godt indlæg, jeg glæder mig til at følge med i fremtiden!

    SvarSlet
  2. Jeg er slet ikke nær så dygtig eller gennemført som du, men jeg oplever alligevel lidt det samme ind imellem - og faktisk føler jeg mig dermed bekræftet i, at jeg har lavet noget, der er overlegent (gisp, det lyder lidt som om jeg flyder over af selvfedme, og sådan tror jeg altså ikke jeg er eller bliver set sådan!!!), men jeg plejer faktisk at sige direkte, at "jamen jeg KAN ikk' la' vær', og jeg elsker processen og planlægningen!", og derefter tænker jeg, at det da virkeligt er deres eget problem, hvordan "de skal leve op til det", hvis de føler, det er en konkurrence. Vi har alle noget vi er gode til, går op i, er passionerede omkring, og sådan er det. Jeg synes det lyder som de FEDESTE fester I holder, og ungerne tænker jo heldigvis ikke som de voksne. Men altså, for at runde af, ingen jantelov herfra, men et "wow!" for dine evner og dit engagement!
    Kh. Trine

    SvarSlet
  3. Kære Kristina.

    Du er så fantastisk og hvis man tror man skal leve op til alt det meget du kan så kan man let blive lidt overvældet. Sandheden er jo (som du også selv så fint skriver) at vi allesammen brænder for noget forskelligt og det er det der gør os så stærke sammen. Ikke det vi kan hver for sig, men det vi som mennesker kan når vi sammen gør hvert sit.

    Jeg har nappet løs af dine billeder og poster alle dine skønne kostumer fordelt over de kommende dage. Glæder mig allerede til at låne lidt af dit krea-tryllestøv på Badut.

    SvarSlet
  4. Kæreste Marina - nap endelig løs, som jeg tidligere har skrevet - glæder dig mig, at jeg har noget at kunne bidrage med på din fine log. Og hvor har du ret. Styrken ligge jo præcis i, at hvis vi hver især kommer med det, vi er gode til, så bliver det jo stærk og unikt i kraft af fællesskabet. Du beriger mig, kære blogven ... i ord, billeder og ideer - TAK!

    SvarSlet
  5. Kære Trine
    Tusind tak for dine ord - de er kloge! - Og de er hermed skrevet bag øret og taget til efterretning, for hvor har du ret... Det er ingen konkurrence, og heldigvis forstår langt de fleste det.
    Og jeg KAN ikke lade være, men er bare træt af ofte at skulle forsvare eller forklare, at det er sådan jeg er. Undskyldende står jeg igen og igen - og siger "jamen, det tog ikke så lang tid" - "og det er jo bare lige..." - næste gang siger jeg, at det tog helvedes lang tid, og jeg svigtede to håndboldkampe, at vi spiste havregryn til aftensmad og at jeg havde daggammelt maschara på i skolen...- men at det var det hele værd - OG at jeg gør det igen og igen og igen - fordi jeg ikke kan lade være :) Dejligt, med blogland og piger der forstår :)

    SvarSlet
  6. Kære Camilla - tak for dine beskeder og din interesse for min blog. Det er så skønt med mennekser der "går all in" - og det synes jeg, det er på alle områder. Din brskrivelse af at det er svært at stoppe, når en idé først har fået tag i en... er helt præcis, for det er nemlig sådan det er. Herhjemme "kæmper" vi også lidt om i hvilket omfang mine projekter skal have plads... de fylder unægtelig en del på spisebodet, i stuen, køkkenet... mm . - men jeg tror i bund og grund, Allan holder meget af det (håber jeg i hvert fald på)
    Kh. Kristina

    SvarSlet
  7. Kære Kristina
    Jeg har også fundet din blog via Marinas/baduts præsentation af jeres fede kostumer. Jeg kan sagtens følge dine oplevelser, men tænker at børn udemærket kan gennemskue at der er forskellige hjem; hos jer er I gode til udklædning og fede fester, hos nogle andre gider storebror altid spille fodbold og arrangere turnering på vejen, nogle har en god kælkebakke i haven og andre igen har jordbæris i fryseren. Det er forskelligt hvordan vi vælger at bruge vores tid, jeg selv har et job, som kan være meget tidskrævende, men jeg bruger personligt hellere min fritid på et fastelavnskostume end på en tur i fitnesscenter (eller vasketøjet!). Fortsæt du bare de kreative udfoldelser når det gør dig glad, og skid hul i andres misundelse.
    De bedste hilsner
    Karin

    SvarSlet
  8. Kære Karin!
    Du har helt ret i, at børn er rigtig gode til at gennemskue i hvilke hjem hvilke regler gælder, og hvilke hjem der repræsenterer hvilke normer og værdier. Og ja, det er forskelliget (og heldigvis for det) hvordan vi "spilder"/bruger tiden. Det jeg reagerer på, er at det tilsyneladende er legalt at nedgøre eller stille spørgsmålstegn ved, om det er ok, at bruge så lang tid på at arrangere en børnefødselsdag eller sy fastelavnskostume... jeg forestiller mig ikke, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt, at sidde i hallen og se badminton en hel lørdag - for det er mere "normalt" og derfor også helt legalt. Så misundelse, ja måske - men jeg oplever det nærmere som en manglende accept og forståelse for, de værdier jeg står for og prioriterer og det er nok mest det, jeg har taget til eftertanke og "gør op med" om jeg vil underlægge mig (det sidste sker ikke)!
    Kh. Kristina

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nok den der med, at ingen misunder at sidde i hallen en hel dag - for det kan man jo trods alt bare gøre, og så kede sig lidt skjult undervejs, mens det DU gør og kan, er der ingen der kan præstere med ugidelighed ;-) Men du har ret, jeg synes faktisk det er en smule frækt, altså, afhængigt af den tone spørgsmålet falder med! Nogle kan jo kommentere med nøjagtigt de samme ord, men sige dem med beundring i stemmen.

      Slet
  9. Rigtig godt skrevet. Og hvor er det dog befriende... Jeg møder det også ofte. Om det er den kagee jeg bager til mine kolleger, den fødselsdag jeg laver for pigerne eller de kostumer jeg laver. Jeg får mange kommentarer og blikke om at det kan man ikke være bekendt. Nu kan de andre ikke leve op til det. Men det er IKKE årsagen til at jeg gør det. Andre må sgu gerne handle kostume i Fætter BR, hvis det er det de vil. Eller lave kage af en shake and bake blanding. Jeg gør det fordi jeg kan lide det. Til gengæld hader jeg støvsugning og gulvvask, så det forsøger jeg, at det ikke kommer til at fylde for meget i min hverdag. Super relevantindlæg, Kristina

    SvarSlet
  10. Teresa, tak for dine ord. Det er præcis det du beskriver, jeg også oplever. Og nu har jeg mødt det så mange gange, at det var godt at få sat ord på... Det føles faktisk ret godt! Støvsugning og vasketøj er også her et nødvendigt onde, og belønningen for at have ordnet den del, består for mig netop i, at hygge mig med det jeg godt kan lide og det jeg er god til eller gerne vil blive bedre til.
    Jeg vurderer også i mit stille sind, om andres prioriteringer synes attraktive eller ej, men jeg bestræber mig i høj grad på, ikke at være fordømmende overfor de valg de fortager - og i hvert fald tager jeg mig forhåbentligvis ikke den frihed at give udtryk for, at deres prioriteringer synes besynderlige. Men det kan man sjovt nok godt tillade sig at kommentere på, når det handler om at tage sig den "luksus" at være kreativ.
    Jeg elsker hjemmebag - og jeg ville altså ret gerne være kollega og blive forkælet med dit bagværk :)
    Kh. Kristina

    SvarSlet