søndag den 17. februar 2013

Drengeværelser 3

PPPPYYYYYHHHHH... der bliver malet, tapeseret, sorteret, prioriteret og diskuteret.

Viktors værelse har i den seneste uges tid været under udarbejdelse.
Min søster og hendes kæreste har været på besøg, de har hjulpet med samling af senge, maling af møbler - og de har taget vores drenge med ud, når bølgerne har gået højt, for det har de!
Allan og jeg er bestemt ikke altid enige om, hvordan tingene skal se ud. Han er til funktionelle løsninger, lige linjer, og "ordentlige møbler" (han er oprindelig møbelsnedker). Jeg må blankt erkende, at filmen knækker, når jeg kommer med mine gamle møbler og han modsætter sig. Jeg har jo en plan i hovedet, godt nok ikke en han er informeret om, men en plan det har jeg - og min plan er efter min bedste overbevisning den rigtige plan - og tilmed den smukkeste.  Jeg kan simpelthen mærke, hvordan det hele indeni sprutter, sitrer og stritter, når han "ødelægger" mine planer. - Hvordan det er lykkedes mig, at få det (stortset) som jeg som udgangspunkt havde bestemt, er mig endnu en gåde, det hedder vist kvindelist, krokodilletårer, og fuldstændig krop umulig og urimelig kvindemenneske... jeg grimmes, men kun i smug, når han ikke er i nærheden.

Væggene er nu malet - og en birkeskov er med farmors hjælp tapeseret på den ene væg.
Vi har været i Ikea efter senge til drengene - det endte med at drengene valgte en køjeseng, og at de fortsat vil sove sammen. De gamle møbler har fundet vej, er blevet malet sorte - dørene har fået tavlelak og de første ting er så småt sat på deres nye pladser.





Igår gik vi i gang med Arthurs værelse, som ligger i forlængelse af Viktors. Her er væggene nu malet og de første ting er sat op. I morgen skal der tapeseres. Jeg tror, det bliver fint, - og ja, denne gang var Allan lidt mere medgørlig, tror ikke han gad en krop umulig kone endnu en gang.


4 kommentarer:

  1. Jeg må vist i lære.... Som krop umulig kone. Vi har allerede nu startet diskussionerne om det hus, der skal indrettes til sommer. Jeg kan mærke, at jeg får det ligesom dig. Jeg har jo sådan en god plan i hovedet, det er fuldstændig urimeligt, hvis vi ikke kan indrette det sådan. Jeg synes, at det er nogle lækre billeder af drengenes værelser in the making.

    SvarSlet
  2. Kære Teresa - kom du blot til mig, jeg kan efter denne her omgang næsten alle tricks... når det handler om at få viljen igennem ;)
    Jeg tror, værelserne bliver rigtig fine... glæder mig til at komme lidt længere i processen og til at vise lidt mere frem.
    Kh. Kristina

    SvarSlet
  3. Hvor er det blevet flot!! :-) Er helt vild med tæppet, der ligner en mus, hehe.. Super sjovt indslag, og rigtig godt fundet på! Og tag dig aldrig af hvad manden siger - indretning af børneværelserne har de altså ikke forstand på! ;-) hehe..

    SvarSlet
  4. Kære Sophie - tusind tak. Musen er ret skøn,tilpas naiv og skør. Den er købt gennem et engelsk firma "Toast" hedder firmaet.
    Ved ikke om jeg skal sige til min mand, at jeg ikke mener, og andre også mener, at mænd sådan helt generelt ikke har forstand på indretning af børneværelser ... eeeejjj, jeg må hellere vente, der er lidt han skal lave til værelserne, og som skrevet, det handler om kvindelist, og om at spille kortene rigtigt, så jeg venter med det tunge skyts lidt endnu :)

    SvarSlet