søndag den 27. januar 2013

Fastelavnskostumer

 
Det har været en dejlig weekend.
Vi har fejret Allans 40-års fødselsdag. Så weekenden har stået på madlavning, hygge og familie.
 
I dag slapper vi af. Bedstemor er på besøg, udenfor sner det, stearinlys og ild i brændeovnen varmer og hygger, resterne af lagkagen, havregrynskagerne og kokostoppene er på kaffebordet.
Arthur har prøvet fastelavnskostumerne fra de seneste tre år - drage, blæksprutte og Phøniks fuglen.
Min mor tog det første af stoffet til dette års kostumer med hjem i aftes, så i den kommende uge må vi i gang med at klippe og sy, det glæder jeg mig til. 

 
 
 
 
Arthur i dragekostumet... Husker  stadig de utallige aftener jeg syede perler og palietter på halen, vingerne, ærmerne og huen.
Mønstret til dragen er købt i Stof & Stil. Jeg valgte at forlænge halen, da jeg syntes, at den i mønstret er lidt for kort. Dragten er syet i fleece - vinger og takkerne er lavet i tre grønne nuancer, da jeg godt kan lide de forskellige grønne farver sammen. Ellers er dragten pyntet med palietter, perler, similisten og grønne skindrester.
Min bedstemor har designet drageskoene. Hun klippede en hjemmesko, som blev forlænget med en spids - derefter takket og tilslut stoppet med bamsefyld i spidsen.
 


 
Blæksprutten med tentakler og sugekopper, var vist til dato min mors største kostumeudfordring. Pu-ha, jeg mindes stadig, hvordan vi klippede, satte sammen, fejlede og fyldte tentakler ud... og hvordan min mor tilslut tog sagen i egen hånd, knækkede koden og lavede den færdig. Arthur høstede meget ros og opmærksomhed, da han kom i børnehave med det kostume.
Kostumet fandt vi i et Burdanummer fra februar 2011. Denne blæksprutte er syet af blåt nervøsvelour - levende at sy i, men fin effekt. Sugekopperne er selklæbende filtdutter købt ved den lokale tømmerhandel. Øjet er lavet af sort og hvidt filt.  
 
 
 


 
Fugl Phøniks lavede vi sidste år. Den opstod som idé, da jeg på det tidspunkt var i gang med at skrive et teaterstykke, hvor Fugl Phøniks var med. Min svigerinde hjalp med vingerne... - der findes utallige vinger på nettet, og inspirationen blev hentet der. Vi klippede fjer en hel dag. Jeg husker stadig, hvor spændende det var at sammensætte ildfuglens mange farver.
Da vingerne var færdige, blev de monteret på en orange bluse. Hatten designede vi selv. En elefanthue blev forlænget, så den i nakken går ned i en spids, og derefter blev den kantet med "fjer". Til toppen hæklede jeg lange strimler i forskellige længder og farver. Nogle tynde, andre tykke, spiraler ... Orange handsker var umulige at opdrive, så hvide blev købt og indfarvet med maling. Da de var tørre fik de fjer og palietter i kanten. Benene blev orange strømpebukser med påsyede palietter.
 
En af de næste dage må jeg have lokket Viktor i hans kostumer - Troldmand, Robin Hood, Elverkostume og Den Gale Hattemager.
 

11 kommentarer:

  1. Hæklemønster til dette års udfordring er sendt til farmor. Hav en dejlig og produktiv uge med kostumerne.

    SvarSlet
  2. Hold da helt K... nej mund hvor er de flotte.

    SvarSlet
  3. Hvor er dog sød, kæe Rikke. Tusind mange mange tak for hjælpen. Arthur er vild med stoffet, du sendte med mig hjem, så jeg må se, hvad fantasien rækker til :) Tusind tak

    SvarSlet
  4. Tak for dine ord,Signe. er også selv blevet tilfreds ,ed resultatet - men allermest hygger jeg mig med, at drengene er så glad for det - og finder dem frem gang på gang.
    Så nu må vi "på den igen" - tror symaskinen kommer til at gløde, hvis vi skal have det klar til næste weekend, hvor vi skal til den første fastelavnsfest.

    SvarSlet
  5. Wauv hvor er det bare nogle flotte kostumer. Er især vild med din brug af palietter på kostumerne

    SvarSlet
  6. Tusind tak, Teresa. Palietter er en herlig ting at lege med, tidskrævende - men resultatet bliver oftest ganske fint. Rigtig dejlig weekend. Her står den på hoste og snue - og på syning af dette års kostumer.

    SvarSlet
  7. Fantastiske kostumer, jeg er især vild med din brug af palietter

    SvarSlet
  8. Hov, der sker norget mærkeligt med kommentarerne. Kunne ikke se den første, så nu undskylder jeg at jeg fik lagt to... Ja, eller nu tre

    SvarSlet
  9. Du må sende mig lige alle de kommentarer du vil. Jeg nyder hver og en :)
    Kh. Kristina

    SvarSlet
  10. super flotte dragter I/du har lavet :)

    SvarSlet