søndag den 23. december 2012

Juletræet

Julen er traditionernes tid... en af vores juletraditioner er, at vi fælder vores juletræ (en rødgran) hos mine forældre i deres plantage. Alle år er det lykkedes os, at finde et nydeligt træ i en passende størrelse. Vi viste på forhånd, at det i år ville blive en udfordring, da alle rødgranerne efterhånden er nået en højde, der ikke passer ind i vores stue, men vi tog alligevel chancen.
Traditionen tro, satte vi os på ladet af den gamle traktor og kørte i skoven... Vi søgte længe, og fandt endelig et, som vi mente, kunne bruges. Ikke så pæn som ellers, men med lidt klip her og der, kunne det vel rettes til.



Her til aften rettede Allan så til. Jeg overlod ørnenæbet til ham, så jeg ikke skulle ud i snedriverne... jeg har siden fortrudt mit sløvsind, for træet kom ind i opstammet tilstand og med afklippet top. Det ser farligt ud! Mine smukke gamle julekugler og min bedstes fine hjemmelavede silkepapirssager, kan ikke ændre på det faktum, at det grimmeste tænkelige juletræ står i min stue. Jeg prøver i skrivende stund, at vænne mig til det, prøver om det alligevel er ganske charmerende - men nej, jeg kan ikke overbevise mig selv.
Alligevel har drengene og jeg hygget os med at pakke de fine gamle julekugler ud. Jeg har mange, rigtig mange... og hver enkel er sirligt pakket ind, så det tog lang tid, at få pyntet træet. "De er meget værdifulde, ikke mor?" sagde Viktor - og det er lige, hvad de er for mig.
På træet hænger mange minder ... der i blandt min fars gamle julekugler fra da han var dreng, en gammel kogle jeg har fået foræret af Margit - jeg tænker, at de kigger med og trækker på smilebåndet over det håbløse træ, vi i år har i stuen.



Intet er perfekt - ikke en gang til jul. Jeg har også brændt risengrøden lidt på - men jeg er overbevist , at juleglæden ikke handler om et skævt juletræ eller brændt risengrød - men om at være sammen med sine kære og være gode ved hinanden. Jeg er klar, så klar... til at fejre juleaften og dagene derefter med mine kære. Drengene glæder sig. Jeg husker selv den forventning og glæde, fra da jeg var barn, hvor er det dog vidunderligt.


Kære I, som læser med her.
Jeg ønsker, at I alle må få en glædelig jul med jeres kæreste.

2 kommentarer:

  1. Du har helt ret. Julen handler hverken om skæve juletræer eller perfekte julegaver, men af og til kan man komme til at glemme det.

    I de år hvor vi havde ødegård i Sverige havde vi egen (forsømt) granplantage og dér fældede vi altid vores juletræ. Det var en fest, næsten bedre end juleaften (og selvom det ikke var med traktor fornemmer jeg lidt samme stemning ved jeres juletræshentning). Tilgengæld var træerne ikke altid så fine, et år var det kønt men alle grenen var så svage at det intet pynt kunne holde. Alligevel var alle de skæve, svage (smågrimme) juletræer de bedste jeg kan huske, netop fordi de var vores. Sådan er jeres juletræ jo også jeres og tilmed nok det sidste I finder hos dine forældre.

    Rigtig god jul og store kram.

    SvarSlet
  2. Kæreste Marina
    - Dejlig historie om jeres juletræer, og hvor har du dog ret...
    Vi besluttede i går, at vi ville plante to nye rækker med rødgraner, så vi hvert år kan finde et træ i passende størrelse. Så når foråret kommer, smutter vi i gummistøvlerne og planter lidt nye rødgraner. Vores juletræ er stadig grimt, det er det altså, men jeg føler mig overbevist om, at den vil gå over i historien.
    Men det går fint med maden, og om lidt går turen på kirkegården og derefter til julegudstjeneste - så grimt juletræ eller ej, det bliver en dejlig jul alligevel.

    Store julekram sendes retur til dig.
    Kærligst Kristina

    SvarSlet