søndag den 14. oktober 2012

Nyt keramik


På vores lille visit i Odense var vi også omkring Brandts klædefabrik. Her skuede mit øje en meget fin forretning fyldt med udsøgt keramik lavet af forskellige kunstnere, selvfølgelig måtte stedet aflægges et lille besøg. Tomhændet lykkedes det mig ikke at komme ud af forretningen, så med mig hjem kom to porcelænslysestager og en fin kogle. Koglen har endnu ikke fundet sin plads, men de to lysestager er flyttet ind.

 
Søpindsvinet hedder denne fyrfadsstage, som er lavet af keramikeren Hanne Bertelsen - synes faktisk, at stagen er rigtig fin sammen med Thora Finnsdottir vaserne.
 
 
Den anden af mine nye fyrfadsstager har keramikeren Hanne Hansen lavet. Synes, den er noget så fin. Den er inspireret af sejlene på et skib keramikeren har sejlet med. Nu bor den fine stage tæt på mine tegninger og tryk af den polske Camelia Popa - synes, det er et ganske fint match.
 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar