torsdag den 11. oktober 2012

Marie Krøyer og garnglæde

Jeg har, siden jeg var barn holdt meget af Skagen. Jeg husker stadig min første ferie deroppe, jeg var 14 år. Siden har jeg besøgt Skagen mange gange, på ferie, studietur og lejrskoleophold med elever. Det der gør, at jeg gang på gang vender tilbage til Skagen, er i høj grad historien om Skagensmalerne. Jeg er dybt betaget af historien om Skagensmalerne, som boede på Danmarks nordligste spids i slutningen af 1800 tallet og begyndelsen af 1900 tallet. Blandt mine bøger er efterhånden en pæn samling omhandlende Skagen, malerne og livet deroppe. Særlig maleren P.S. Krøyers hustru Marie Krøyer har jeg læst meget om. Der er noget særdeles betagende ved hende, som har gjort, at jeg igen og igen har læst om hende i håb om, at komme hende nærmere og forstå de valg hun gjorde i livet. Krøyers malerier af hende har jeg nærstuderet, og ligeledes fotografierne af hende i mine bøger. Da jeg hørte, at Bille August var i gang med at indspille en film om Marie Krøyers liv, blev jeg fyr og flamme, jeg har virkelig glædet mig til den film - virkelig! Så jeg må blankt erkende, at jeg i aftes blev noget så skuffet, da jeg så filmen - ærgelsen har siddet i mig det meste af dagen i dag. Den Marie filmen viser, er så langt fra den kvinde litteraturen og malerierne/fotografierne har vist mig. Jeg er fuldt ud med på, at filmen er en fri fortolkning af Maries liv, men hvor er den dog fri - efter min bedste overbevisning alt alt for fri. Jeg savner i den grad, de ting der gør, at Marie er så betagende, men ligeledes savner jeg i filmen også de ting der gør, at jeg også synes, at hun som menneske kan virke frastødende, fordi de valg hun gjorde, kan være svære at forstå. Så i aften er jeg nødt til at læse om Marie og få den "forkerte Marie" fra filmen lidt på afstand. Heldigvis så jeg filmen i godt selskab, og det er der i hvert fald ingen, der kan fratage mig glæden ved.


I dag har jeg sammen med min svigermor været i Skive på Henrichsens Uldspinderi. Spinderiet har siden 1885 fremstillet garn og drives nu af 5.generation . Det er her Isagers garner fremstilles.Var jeg ikke fyr og flamme over filmen i aften, så blev jeg det i hvert fald i dag, da jeg så, hvad den gamle støvede fabrikshal havde af guld på loftet. Isager garner fra gulv til loft i de skønneste skønne farver. Så nu er der købt garn til endnu et hæklet tørklæde og til en tyk vams af en cardigan til Viktor. Farmor havde strikket drengenes huer færdige, tilbage er kun at montere kaninkvastene på toppen, så fine de er blevet. Elskede farmor/svigermor du er et jern!

 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar