torsdag den 28. juni 2012

Midt i paradis

Jeg ved godt, at vejret idag er taknemmeligt, solen skinner, alting blomstrer og alle steder er skønne. Alligevel har jeg idag følt mig ekstra heldig, følt at af alle skønne steder, så bor jeg lige midt i paradis :) Hestene på marken i baghaven, den hemmelige sti til boldbanen, vores lille skov og blomstrende roser. Det har været en dejlig dag, med svigerforældrene summende rundt i haven som flittige arbejdsbier i færd med at slå græs og fjerne ukrudt. Selv har jeg plukket de første jordbær, læst i min nyerhvervede bog; "Det gode brød", set mine drenge spille fodbold på boldbanen, plukket svalderkålsblomster og glædet mig over dimissionen for min 9.klasse i aftes.









Ingen kommentarer:

Send en kommentar