En uge der gik...

Endnu en uge er brugt, men den er godt brugt .... - mange dejlige gøremål har optaget dagene.

Men torsdag aften var jeg træt og trist. Viktor og jeg var alene hjemme, da Allan og Arthur var til fodbold. Min mor ringede og inviterede til plukning af blommer i haven, men energien var ikke umiddelbart til andet en sofa og stilletid med Viktor. Heldigvis fik min mor mig overbevist om, at en tur på landet ville gøre mig godt. Jeg tog imod og blev forkælet med aftensmad, gåtur i haven og ved søen... plukning af brombær ved søen, æbler og blommer i frugthaven, geoginer, squash og ærter i køkkenhaven og tomater i drivhuset. Jeg fik knus og omsorg - jeg kan ikke helt sætte ord på, hvorfor jeg havde brug for det, men godt det var det i hvert fald. Så Viktor og jeg vendte hjem med bagagerummet fyldt til bristepunktet med frugt og grønt - og energibarometeret var opfyldt af taknemmelighed og glæde over, at det fortsat føles godt og rigtigt i en alder af 43 at kunne vende hjem til forældre og lige få lov til at blive passet lidt ekstra på.

Lige netop nu er naturen meget gavmild med frugt og bær, så jeg sylter og putter på glas. Vi har lavet urtesalt, brombærmarmelade og blommesaft. Viktor hjælper gerne til i køkkenet, hvor en af hans absolut yndlingsbeskæftigelser er presning af juice, som han serverer ved aftensmaden.

Viktor hjælper bedstemor med at plukke geoginer -

mens jeg plukker vilde brombær. Brombærmarmelade er noget af det bedste, jeg ved. Så de utallige rifter jeg har erhvervet mig i min iver for at få mange brombær i gryden, må jeg så tage med. Heldigvis har Arthur været mig en god hjælper på brombærjagten ... lille og væver som han er, kan han smyge sig ind mellem grenene, hvilken han bestemt ikke glemmer at fortælle mig, at kun han kan.

Onsdag aften var jeg sammen med Louise, Therese, søster og Cecilie til koncert på Engelsholm.
Det var en skøn aften - magisk er det ord ligger lige til højrebenet at bruge om oplevelsen.
Mads Langer, som flere gange har boet på skolen og undervist skolens elever i sangskrivning, havde sat flere af sine musikerkolleger stævne. Så mens den lyse lune aftenhimmel gik fra lys, til lyserød, til mørkere orange for til sidst at blive sort, blev de 2000 femmødte forkælet af Annika Aakjær, Rasmus Walter, Pernille Rosendal, Carl Emil, Jens Unmack, Soffie Viemose og Andreas Ringblom. Særlig Annika Aakjær med sangen "skulder ved skulder" og Carl Emil med "Frit land" gjorde mig helt varm og bevæget. Sikke stemmer og sikke tekster de alle leverede, men ikke midst de to - siden har jeg hørt Annika Aakjærs "skulder ved skulder" adskillige gange og tænker, at Marie Key må være ufattelig glad for den sang, som hendes veninde Annika har skrevet og dedikeret hende.

Sangen kan høres lige her

Selvom vi pivfrøs, da vi indhyllede i dugvåde tæpper sjoskede over skubmarkerne mod bilen, gav vi håndslag på, at vi kommer igen næste år og næste år og næste år...   

Den lille fine pige jeg har fået af bedste har længe boet på badeværelset, men forleden rykkede hun ind i stuens vindueskarm. Og bedste rykkede også hjem i vores stue i lørdags. Det er så længe siden, hun sidst har været her. Hun har fået ny hofte, så har hen over sommeren boet på rehabiliteringscenter, men nu er hun hjemme igen. Dejligt, at hun igen er hjemme, dejligt, at hun igen kan gå, uden det gør ondt - og dejligt, at hun igen kan besøge os. Vi har sådan savnet hendes besøg.  

Og så blev det en halvdyr weekend, da min absolut yndlings skoforretning havde udsalg.

Okay, - syv par havde jeg måske nok ikke brug for, men jeg er overbevist om, at jeg nok skal få brugt dem alle i hver deres sammenhæng. I hvert fald er der både til hverdag og fest :)

          Nye sko til parade .........       Og Louise, ikke til parade, men til koncert på Engelsholm