Højriis slot - Blodrøde Diamanter

Det er endelig blev sådan rigtig sommerferie, hvilket føles godt og tiltrængt midt i en kaotisk tid.

En af de årlige tilbagevendende begivenheder er at besøge Højriis slot, hvor vi elsker at løse årets mordgåde. Så i lørdags smuttede vi en tur til Mors, for at løse årets mordgåde "Blodrøde Diamanter".

 

Højriis slot har de seneste år været vært for mystiske hændelser og mord, og i år er ingen undtagelse. 

  

Dørene knirker, gardinerne blafrer, blodet drypper af liget i kælderen - uhyggen er intakt.
Ærtesuppen flyder på bordet i riddersalen efter, at oldfruens søn Emil er styrtet ned fra lysekronen over bordet. I kælderen er Roses kommende gom William dræbt af et skud i panden, et vågeskud mener politiet, der har henlagt sagen. Men det er netop her, publikum kommer ind i billedet. Rose, Højriis' enearving, har i sin nød søgt hjælp til at gennemgå politirapporten og til at gennemse de forskellige vidneudsagn endnu en gang.

 

Slottet er fyldt med spor, og i rollen som detektiver er vi på sporjagt rundt på hele slottet. Her er det tilladt, ja faktisk nødvendigt at snage i breve, henlagte papirer - snuse i skuffer og skabe, lytte ved dørene så alle de skjulte hemmeligheder kommer frem i dagens lys

Højriis er en fantastisk kulisse, dens eventyrlige æstetiske forfald og finurlige atmosfære emmer af mystik og hemmeligheder - det er svært ikke at lade sig rive med, og hen over sommerferien hvor skuespillerne indtager slottet og gør det hele levende, er jeg nærmest forført af konceptet - det er genialt, intet mindre. Slottets ejer,Vibeke Schwerin, har skrevet de spændende historier bag slottets mordmysterier og udvikler dem i samarbejde med manuskriptkonsulent Trine Breum, som tidligere bl.a. har været konsulent på filmene Kongekabale og En kongelig affære.
 

 

 

Selvfølgelig er jeg optaget af at løse mordgåden, som hvert eneste år er raffineret og nytænkende - men måske er det stedets ånd og æstetik som optager mig allermest. Uanset hvorhen jeg vender blikket, udspiller maleriske scenarier sig for øjnene. Der står en virkelig dygtig scenograf bag dette,  men slottet i sig selv med dens patina og farvepaletter, er ligeledes forbilledligt. Og for en som mig, der kan falde i svime over gamle genstande, er slottet et slaraffenland af gamle remedier og kostumer.

 

Som omtalt, er det publikums opgave at gå på sporjagt i slottest mange rum...

I år havde vi til opgave at afsøge sandhedsværdien af de forskellige vidneudsagn, slottets beboere og gæster havde givet politiet under deres afhøringer.

Ikke alle havde rent mel i posen, i hvert fald ikke ejeren af disse sko, som havde haft et ærinde i anretterværelset efter skuddet havde lydt.

 

 

I år er omdrejningspunktet Roses forlovede William, som er fundet dræbt i slottets kælder. William har været en eventyrer, skattejæger, og han har rejst rundt i den store verden, også i Cairo - hvor han muligvis har fundet den sagnomspundne og værdifulde kunstgenstand Ras øje.

Til Rose skriver han i et notat;

 

Teddybjørnen "Bamsesød" holder vagt - så efter min død

lad spillebrikken på brættet vandre

det vil lede dig på skattetanker

 

Så i år er megen af indretningen og mordgådens personer omgivet af østens mystik. Smukt og spændende.

 

Slottet vrimler med mystiske personer, og ikke alle er venner af slottet - ham her så noget gusten ud, og vi holdt et vågent øje med ham, men det var i virkeligheden langt fra ham, der var den største skurk.

 

Jeg behøver vel næppe anbefale slottet yderligere? Jeg elsker det sted med al dens atmosfære, ånd og særegenhed. Om vi kommer tilbage næste år? - Selvfølgelig gør vi det, og spørgsmålet er, om jeg må nå endnu et besøg på Højriis i løbet af sommeren - jeg tror det!