søndag den 1. marts 2015

Jeg er gået i sort

Jeg er gået i sort, i hvert fald hvad kludetæppeproduktionen angår.
Min søster og Cecilie har fået hus, og i går flyttede vi alle deres sager ind i deres nye hjem. Det er et skønt hjem, de får, og jeg er så overbevist om, at det bliver så lækkert, når alle deres ting kommer på plads.
Da jeg var i Sverige, havde jeg de to i tankerne, da jeg handlede ind til kludetæpper, men jeg var i tvivl om, hvorvidt  de ville synes om et kludetæppe i deres nye hjem. Heldigvis har de begge lyst til, at jeg laver et kludetæppe til deres gulv, og heldigvis valgte jeg rigtig, da jeg indkøbte sort garn til kludetæppet, som jeg har tiltænkt de to. Men for ... da, ikke alle bundter af garn er lige samarbejdsvillige - en stor dynge af genstridig fildivaus, var et af bundterne. Under irriterede udbrud blev bundet filtret op, heldigvis assisterede Arthur mig, og ved fælles hjælp lykkedes det efter en times møjsommeligt arbejde at nå i mål. Det er så dejligt, at han ganske frivilligt tage del i den slags, og jeg nyder det, for det er sikkert på lånt tid, vi sidder sammen og vinder garnnøgler.
 
 

 
I fredags fik jeg af Lena foræret en potte med vibeæg, de blomster er unikke udførte mesterværker. I min have satte jeg for en måned siden 150 vibeægløg, som forhåbentlig alle snart kommer. Det siges, at vibeæg breder sig, gerne som ukrudt håber jeg, for tanken om et bunddække i rosenbedet af vibeæg falder ret godt ud set med mine øjne.


2 kommentarer:

  1. Lekker ull på det nederstebildet:) Jeg er også gået i sort... jeg har malt en liten vegg sort;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ulden er virkelig smuk - det er råuld, som jeg skal i gang med at hækle af.
      Hvor lyder det smukt med en sort væg, kære Silje - den må du endelig vise frem på bloggen.

      Slet