Åååååaaaaahhhh endelig, - sådan et virkelig langtrukkent åååååaaaaaahhhh ...
- præcis sådan havde jeg det i går, da jeg kørte fra arbejde.
De seneste 14 dage har været SÅ hektiske. Utallige opgaver på arbejde, foredragsaftener krydret med, at jeg sidste weekend tilbragte fredag, lørdag og søndag på universitetet, hvor jeg følger to fag i nordisk. Alt sammen meget meget spændende, men denne weekend var længe ventet og tiltrængt.
I dag har vi været til farmors fødselsdag, og vi har været en tur i skoven.
Tænk, det er blevet november. Skoven står stadig fuldstændig fantastisk - klædt i de smukkeste farver, 15 varmegrader og høj himmel, hvilken lykke.
I skoven var store bunker af flis, som drengene hyggede sig i.
Arthur og moster plukkede den skønneste efterårsbuket. Nu pynter den så fint på drengenes værelse.
Jeg har altid sagt, at jeg holder af alle årstider, men at jeg mest af alt er forelsket i efteråret. Sådan en dag som i dag er jeg helt sikker i min sag - efteråret en den smukkeste af alle de dejlige årstider.
Og i morgen venter endnu en fridag, som skal nydes i STOR stil
Ååååaaaahhhh weekend!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar