Forleden læste jeg på Marinas skønne blog, Badut, at hun sammen med sine børn havde besøgt Koldinghus. Her i efterårsferen inviterer Koldinghus til Levende Historie på byens
gamle kongeslot.
Over 60 udklædte "skuespillere" medvirker. Sammen skaber de en autentisk stemning når tiden skrues tilbage til renæssancen - for over 400 år siden - hvor Christian
4. var konge og Danmark en stormagt. Christian 4. besøgte jævnligt
Koldinghus med sit hof og sin familie.
Selv om Christian 4. levede i en tid med rigdom og fremgang, var der sorte skyer på himlen. ”Den onde nabo”, arvefjenden Sverige, rørte ustandseligt
på sig og blev stadig mere udfordrende, og i kongens øjne måtte svensken sættes
på plads en gang for alle.
Nogen stående hær havde Danmark ikke, kun enkelte soldater til at holde
rigets vigtigste fæstninger besat. I tilfælde af krig var man derfor afhængig af
udenlandske lejesoldater, hvis loyalitet kunne være mere end tvivlsom.
Christian 4. havde derfor brug for en kerne af trofaste, loyale og dygtige folk
for at sikre sin og Danmarks magt og status, og som kunne styre de udenlandske
lejetropper.
Derfor meldte Viktor, Arthur og kusine Dagmar sig i dag til at komme i Kongens tjeneste.
At komme i Kongens tjeneste skulle dog vise sig kræve en del. De blev udfordret i at udvise disciplin, mod, udholdenhed, kløgt og snilde for at bevise deres trofasthed.
Til gengæld var belønningen stor: Da de havde samlet fem farvede bånd, der hvert symboliserede en egenskab, kom de i audiens hos selveste Kongen og modtog et hædersbevis for tro tjeneste
Borggården var smukt klædt på til fest med vimpler, boder, bål ...
En af disciplinerne bestod i at fange fisk i borggårdens fine springvand
I borggården var der også mulighed for at bowle og se, hvordan en skudt ræv blev flået
Og der blev fægtet til den store guldmedalje. Heldigvis var der tre kyndige fægtemestre, der kunne lære fra sig
Vi skulle også vise kløgt - så vi kom på skolebænken.
Her skulle vi skrive og udregne med romertal, lære tysk og latin
Det lykkes Viktor, Arthur & Dagmar at klare alle udfordringerne, så dernæst gik turen op i tårnet, hvor de var i audiens ved Kongen.
Her skete så det, der helst ikke må ske, mit kamera gik tør for batteri.
Men alle klarede , uden det dog blev fotograferet, på fornem vis at bukke/neje for Kongen. Ingen udviste majestætfornærmelse ved at vende kongen ryggen, så vi undgik fangekælderen.
Vi overværede også et fint optrin med Kirsten Munk, som var Kongens hustru, indtil hun blev opdaget i at have en affære. Vi så og hørte, hvordan dronningen blev klædt på, og hvordan hun pyntede sig ... uden vand og sæbe, men med store mængder duftevand og talkum.
Og ørevoks kunne bruges til at sætte øjebryn, det gjorde de virkelig dengang.
På vejen hjem i bilen, talte vi om, hvor uhumske de dengang levede, ikke sært at lus, lotter og pest havde kronede dage i renæssancen.
En meget spændende, historisk og særdeles veltilrettelagt dag på Koldinghus i Kongens tjeneste
Hvor var det hyggeligt at genopleve det hele med dine øjne. Det lyder som om I havde en lige så skøn dag som vi havde forleden.
SvarSletTak for tippet på Badut. Det havde jo været smart, om vi havde koordineret :)
SletVi koordinerer snart - ikke?
KNUS