fredag den 5. september 2014

Gaver med hjerte

I dag har jeg haft besøg af min søde og dygtige veninde.
Ikke nok med at hun forkælede mig med dejlig morgenmad, hun havde også den skønneste gave med.
Bare indpakningen... - det i sig selv - wauw!
Tænk, Lise har sirligt skåret det fine ornament som pryder pakken. Sikke en tid hun har investeret i mig, hvor er jeg taknemmelig!
Nu er det fine ornament bragt i sikkerhed i bogen "Bifolket", og når jeg er på benene igen, går turen, som noget af det allerførste, til rammeforretningen, for den skal indrammes og hænges op.



Og under papiret var flere lækkerier som rammer mig i hjertet, dels fordi det var smukke ting, men mest af alt fordi de alle er hjemmelavede, og alle lavet til mig med omtanke for hvem jeg er, og hvad jeg holder af. Hvilken lykke, og hvilken rigdom jeg i dag fik foræret udover, at jeg blev beriget med gode ord, tanker og nærvær. Tak søde Lise!


Lises små fine frøposer, er det ikke en kær ide?
Efter Lises besøg havde spisebordet udviklet sig til et kreabord med garn, gaver, billeder godt blandet med de sidste rester fra morgenspisningen og et nyhøstet bundt krydderurter fra haven, som skal laves til en krans.
Hyggeligt rod.


Rigtig dejlig weekend til jer alle

6 kommentarer:

  1. Klem retur... Håber, du nåede det hele i går. Mon man kan tiltuske sig opskrift på jordbær med lakrids? Den er allerede i vældig høj kurs her i huset.

    SvarSlet
  2. JA! Den deler jeg gerne med dig. :) Den smager nemlig ret så godt. I dag laver jeg druegele. Det glæder jeg mig til at omsætte :) Jeg nåede alt hvad jeg skulle. Du får lige opskrift en af dagene. Glæder mig til at se dig igen. Jeg håber du har knap så ondt i benet i dag..og den anden fod...!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt, at du nåede det hele. Druegele, det lyder vildt spændende - blev det godt?
      Jeg har det endnu bedre i dag, og tak bentøjet arter sig... Og foden, er i bedring (store torsk jeg er!)
      Jeg vil rigtig gerne lave lidt jordbærlakridsmarmelade, har jordbær i fryseren, så det kunne være rigtig fint.
      Har futtet en tur i haven aften tomater i dag, som nu koger sammen med chili og krydderurter.

      Slet
  3. Jeg er så glad for at læse at det lysner og for at du får dejligt besøg. Sikken fantatisk fine ting din Lise har fremtryllet. Jeg kan godt forstå at du er rørt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Har forsøgt at kommentere på dine skønne indlæg på Badut, men af mystiske årsager kan jeg ikke få lov fra ipaden? Så må jeg jo skrive her og håbe på, at du ser det.
      Det går rigtig fint fremad... Og det er dejligt... Der er stadig lang vej til det normale, men jeg glæder mig over de relative hurtige fremskridt.
      Lises gaver er så fine, og jeg bliver tid så glad når jeg får foræret noget nogen har brugt tid på at lave til mig.
      Så jeg er virkelig glad og meget meget taknemmelig.

      Slet