Viktor har i dag været på besøg hos en klassekammerat, så eftermiddagen var Arthurs alene.
Da jeg hentede ham efter skole besluttede vi os for at køre en tur til byen og drikke varm kakao og spise kanelsnegle på Aroma. Dernæst kørte vi en tur i skoven, hvor vi kiggede efter kronvildt og klatrede i træer.
En gang i mellem er det rigtig dejligt at have god tid sammen med den ene af drengene. Arthur og jeg har fået snakket om mange ting i dag, som vi sikkert ikke ville have været omkring, hvis jeg havde haft begge drenge med på tur.
Vi var også en tur på heden og plukke lyng. Jeg har planer om, at jeg skal i gang med at plantefarve garn, og så er jeg jo nødt til at have noget på lager til at farve med.
På heden plukkede vi også sortbær og tyttebær. Vi ærgrede os over, at vi ikke havde taget en skål med, for der var faktisk rigtig mange bær derude på heden. Vi har besluttet, at vi snart tager derud igen, så vi kan få plukket en masse tyttebær.
Sortbær bryder jeg mig ikke særligt om. Det er endnu ikke lykkedes mig at lave noget fornuftigt ud af dem. Tyttebær holder jeg til gengæld meget af.
Sikke en dejlig eftermiddag vi har haft, Arthur og jeg. Og sikke dejligt det var at hente Viktor, der havde hygget sig sammen med en klassekammerat.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar