lørdag den 24. maj 2014

Vidunderlig aften med Dagmar og drengene i haven

I den sidste uges tid har jeg været på lejrskole i Skagen. Det har været en vidunderlig tur med dejlige oplevelser sammen med min 8.klasse.
Nu er jeg igen hjemme ved mine drenge, hvor har jeg savnet dem.
 
 
I haven blomstrer blåregnen. I ti år har jeg med længsel ventet på, at de blå ranker skulle danne tag over mit hoved, når jeg sad på terrassen, og netop i disse dage sker det forunderlige, jeg har ventet så længe på. 
På terrassen er solsorteungerne i reden nu blevet så store, at vi kan se dem op over kanten på reden. Solsorteforældrene har travlt med at fodre ungerne, og vi er blevet helt gode venner, i hvert fald accepteres nu min tilstedeværelse på terrassen uden for megen skæld ud.

Vi har besøg af kusine Dagmar - drengene og Dagmar har hygget i haven hele aftenen.


 
Drengene og Dagmar lavede bål, og jeg lavede dej til pandekager.



Den nederste del af vores have er frodig og vild, sådan kan jeg bedst lide det.
Dagmar og drengene fodrede hestene med gulerødder og naboens ænder med mælkebøtter. 





Dagmar har klippet mønster i et bøgeblad - fint ikke?



Optænding i pejsen inden pandekagerne skal spises
 
 
Vi har med tiden samlet rigtig mange hulsten. Herhjemme er der sport i det, da det at fine en hulsten udløser en dusør - nemlig is. Efterhånden har jeg mange hulsten liggende, så i dag fik jeg lavet endnu en ranke med hulsten, som nu hænger i haven.
 

 Pandekager med is, skovsyresukker og rabarbermarmelade på en lun vindstille majaften
 - ganske vidunderligt

 
Her er bestemt rart!
Måske man skulle sove i hængekøjen i nat?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar