Lidt overskud

Det har været sådan en uge, hvor mine kræfter og evnen til at bevare overblikket og tænke positive tanker, har hængt i en faretruende tynd tråd. Min elskede bedste har hele ugen været sløj og syg, efter den blodprop hun i sidste uge havde i hovedet. Jeg har bestræbt mig på, at hjælpe til og være så meget hos hende som muligt, men jeg kan selvfølgelig ikke være der hele tiden, hvilket jeg har haft det svært med.
Jeg har været bekymret for, at nye ting skulle støde til, og frygtelig bange for at miste hende.
I aftes, efter at have afsluttet forældremøde på skolen, kørte jeg op til hende og puttede hende. Hun var træt, og jeg kørte grædende derfra, fordi jeg igen blev fyldt med bange tanker og tristhed. 
Jeg lovede hende i aftes, at jeg ville komme igen i dag, og efter hendes ønske skulle jeg tage drengene med. 
Da vi kom derind styrede Arthur ind til hende, og efter et varmt knus sagde han; "Bedsteolde, hvis du bliver en engel, lover du så, at du vil besøge os hver eneste dag?" - Det lovede bedsteolde!
Små kopper har også ører, og ingen tvivl om, at mine drenge har set og hørt min bekymring og, at de også selv er bange for, at bedsteolde ikke længere skal være en del af vores hverdag.  

Men i dag var det anderledes, min bedste havde i dag flere kræfter, en sundere kulør og der var igen glimt i hendes øjne - befriende let til mode har jeg i aften fundet nye kræfter. Jeg har plukket 3.kg smukke røde rabarber, nogle simrer allerede i gryden, og skal blive til marmelade. Andre skal der laves chutney af.

Og så har jeg plukket granskud, som nu ligger i olie - om en tid skal olien laves til badesalt, jeg satser på, at det bliver et glimrende resultat.