lørdag den 5. april 2014

Weekend, hvor er du kærkommen

Det er lørdag, det regner, men pyt - for det er weekend, og en tiltrængt en af slagsen.
Det væsentlige er ikke, hvordan vejret arter sig her i weekenden, men blot at jeg har fri og tid til mine kære. Det har endnu en gang været en af de uger, hvor timerne i døgnet ikke rigtig har kunne slå til mængden af gøremål taget i betragtning. Så da jeg i går ramte fyraften, var jeg segnefærdig af træthed.

I dag har vi sammen med hele Allans familie fejret farfar.
Vi har spist og spist... snakket, spist og spist... - Heldigvis lykkedes det os at overtale familien, eller i hvert fald dele af den, til en gåtur i skoven.
 



 


Lørdag, en skøn en af slagsen, lakker mod enden.
I morgen venter søndag - med meget arbejde på programmet, men det er dog stadig weekend, og hvor vil jeg nyde det, inden endnu en hektisk uge venter - jeg elsker hverdagen, men ind i mellem har den bare så pokkers travlt den hverdag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar